Pressemeddelelse -
Flere shuttlebusser til Tinderbox
I år kører shuttlebusserne på to ruter til og fra festivalen. Én fra Odense Banegård og én fra Klingenberg tæt ved gågaden.
Tinderbox gør år efter år en større indsats for at gøre det nemt og praktisk at komme til og fra festivalpladsen, og i år har vi sat to busruter til at køre fra to forskellige steder i Odense. Så nu bliver det lettere at tage bussen til pladsen i god tid inden koncerterne, og tilbage igen til sin seng efter solid dag med musik, fest, dejlig mad og ømme fødder.
Tinderbussen som er sat op i samarbejde med FynBus tilgodeser både gæster med endagsbilletter og partout-gæster med behovet for at køre sikkert hjem fra festivalpladsen. Det er muligt at købe 24 timers billetter til begge busruter for 20 kr. eller 3-dages billetter til begge busruter under hele festivalen for bare 50 kr.
Busruterne kører under festivalen som rute 18 og rute 19 normalt kører og har som sædvanlig afgang fra hjørnet ved Falen og Kløvermosevej, der hvor Tinderbox’ udgangsti møder Odenses trafik. Busserne fungerer stort set som almindelige ruter, og du har dermed også mulighed for at benytte dig af dit rejsekort eller din togbillet.
Billettyperne kan ses og købes på FynBus Mobilbillet-app eller FynBus’ webshop. Find køreplaner og mere information hos FynBus.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- fynbus
- festival
- odense
- tb18
- tinderbox
Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.