Pressemeddelelse -
Fredagsbilletterne til Tinderbox er udsolgt
Der bliver fyldt i Tusindårsskoven, når Kings of Leon, HAIM, Suspekt og Thomas Helmig spiller. I dag blev de sidste fredagsbilletter nemlig solgt, og du skal ikke vente for længe, hvis du vil købe en partoutbillet.
Nu er der både udsolgt af endagsbilletter til fredagen og lørdagen i Tusindårsskoven. Mens lørdagsbilletterne blev udsolgt i sidste uge, blev den sidste fredagsbillet solgt i dag. Og med gårsdagens melding om, at det også er sidste chance for at sikre sig partoutbilletter, ligner det en Tinderbox festival for fulde huse.
”Udsigten til en fyldt Tinderbox er fantastisk. Og i øvrigt et kæmpemæssigt cadeau til alle dem – heriblandt en masse lokale aktører – der har arbejdet for at skabe en fynsk musikfestival af meget høj kvalitet. Om en uge går det løs. Vi glæder os til at give publikum endnu en fantastisk Tinderbox, og vi er i fuld gang med at gøre festivalpladsen klar,” siger Tinderbox’ pressetalsmand, Morten Hopballe.
Fredagens program på Tinderbox byder blandt andet på Kings of Leon, HAIM, Suspekt, Veronica Maggio, Thomas Helmig, Phlake og Tina Dickow, mens Martin Solveig, Afrojack og RL Grime garanterer fest på den elektroniske Magicbox-scene.
Det er stadig muligt at sikre sig partoutbilletter samt endagsbilletter til torsdag på www.tinderbox.dk, men du skal ikke vente for længe. Årets Tinderbox, der er den tredje af slagsen, foregår fra 22.-24. juni 2017.
Programmet ser således ud på de enkelte dage:
Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Louis Berry, Die Antwoord, Tove Lo, D-A-D, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Folkeklubben, Chinah, Fickle Friends, Grusom, Galantis, Kaskade, Tujamo, TooManyLeftHands, Dirty South, KANT, Electrick Village
Fredag: Kings of Leon, HAIM, Veronica Maggio, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Tina Dickow, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, De Danske Hyrder, Kaleo, Holmen Hustlers, Lemaitre, Martin Solveig, Afrojack, Jonas Blue, Filatov & Karas, Nora en Pure, Fabian Mazur, RL Grime
Lørdag: Run DMC, Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Sort Sol, Rasmus Walter, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Lightwave Empire, Gilli, A Man from Jupiter, John Martin & Michel Zitron, Kongsted, W&W, Felix Jaehn, Nonsens, Ummet Ozcan, Throttle, AXRG
Emner
Kategorier
For yderligere information info@tinderbox.dk