Gå til indhold
Martin Garrix bekræftet  til Tinderbox 2017

Pressemeddelelse -

Martin Garrix bekræftet til Tinderbox 2017

Endnu en verdensstjerne-DJ indtager Odense næste sommer, når hollandske Martin Garrix bliver et af hovednavnene til næste års festival.

Han brød igennem i 2012, som kun 16-årig, med et remix af Christina Aguileras ”Your Body” og allerede i 2013 indtog han første-pladsen på den engelske hitliste med singlen ”Animals”. Stilen er progressive house, og de seneste år har Garrix cementeret positionen som en af verdens absolut mest betydningsfulde DJs blandt andet med hits og samarbejde med Ed Sheeran, Usher mfl. Lige nu topper han hitlisterne verden over med “In The Name Of Love”.

Festivalchef Brian Nielsen udtaler:

"Vi sætter en ære i at lytte til, hvad vores publikum ønsker. Det viste vi allerede med den tidlige offentliggørelse af Lukas Graham som har været en af de absolut mest ønskede kunstnere til programmet for 2017. Tilsvarende gør det sig gældende for Martin Garrix som er den mest ønskede DJ”.

"Vi har således de to første hovednavne for 2017 på plads, og vi er i fuld gang med forberedelserne til næste år. Blandt andet arbejder vi i tæt samarbejde med kommunen om nye tiltag på pladsen, og vi forventer at gøre plads til flere mennesker næste år grundet det store publikumsantal, vi havde i 2016.”

Martin Garrix og Lukas Graham er de første bekræftede hovednavne til Tinderbox 2017. Lukas Grahams optræden vil samtidigt være hans eneste danske festivalkoncert næste sommer.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven, Odense, i dagene 22.-24. juni 2017.

Læs mere og køb din billet på www.tinderbox.dk

Related links

Emner

Kategorier


For yderligere information info@tinderbox.dk

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark