Gå til indhold
TINDERBOX godt fra start

Pressemeddelelse -

TINDERBOX godt fra start

TINDERBOX godt fra start

Søndag aften blev den første version af Tinderbox afsluttet af fantastiske koncerter med Robbie Williams på Rød Scene og Spids Nøgenhat på Gul Scene. Søndag blev samtidig en smuk solskinsdag, hvor festivalpladsen var sprællevende lige til det sidste – uanset at regnen kiggede forbi. I gennemsnit var der omkring 27.000 publikummer, gæster og frivillige på pladsen hver dag under Tinderbox.

Afviklingen af selve festivalen forløb uden større problemer, og vi er lykkelige for de rammer, der er blevet skabt i Tusindårsskoven. At dømme ud fra de mange positive kommentarer på vores sociale platforme, så har publikum også haft en fantastisk weekend.

Vi vil gerne sende en stor tak til alle der har deltaget i skabelsen og afviklingen af TINDERBOX, og ikke mindst en tak til vores naboer, som velvilligt har levet med ekstra belastning af området omkring Tusindårsskoven i den overståede weekend.

Vi er nu ved at pakke Tinderbox ned; vi skal evaluere og fordøje de mange indtryk henover sommeren. Tinderbox bliver pakket ud igen, og stilles op i Tusindårsskoven i 2016. Vi forventer at melde datoerne for Tinderbox 2016 ud i august dette år, hvor vi samtidig vil informere om billetsalgsstart.

Vedhæftet er et fantastisk billede af Tinderbox-publikummet søndag aften taget af fotograf Morten Rygaard .

”Where Words Fail, Music Speaks”

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Ole Dreyer, ole.dreyer@tinderbox.dk

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark