Gå til indhold
Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Tinderbox præsenterer det fulde lineup for sommerens festival

To af landets stærkeste sangerinder er føjet til plakaten. Også programmet for Groovebox og årets Comedy-indslag er offentliggjort.

Den 22. juni går det endnu engang løs i Tusindårsskoven, når Tinderbox atter løber af stablen og præsenterer nogle af de største stjerner fra ind- og udland.

I dag kan festivalen præsentere de sidste navne, der får musikken til at spille i Odense til sommer. Det er de to danske sangerinder Oh Land og Stine Bramsen, der på hver deres måde har været med til at præge det danske poplandskab og udbrede dansk musik til udlandet.

Oh Land har med sit electropoppede udtryk givet os hitsingler som ”White Nights”, ”Sun of a Gun”, ”Renaissance Girls” og ”Speak out Now”. Hun boede i en længere periode i USA, hvor hendes karriere ekspanderede, og hvor hun arbejdede sammen med verdensstjerner som Pharrell Williams, Sia og John Legend. Senest er Oh Land vendt tilbage til Danmark og startet et nyt kapitel i sin karriere med dansksprogede sange, som hun har høstet store roser for.

Som en af frontpersonerne i popgruppen Alphabeat, har Stine Bramsen ligeledes været på et internationalt eventyr. De seneste år er det dog i eget navn, at Bramsen har brilleret og taget det danske publikum med storm. Hun udgav i efteråret 2022 albummet Blonde & Blank, som modtog flotte anmeldelser fra en bred vifte af danske medier. Det samme gjorde hendes efterfølgende turné, som blandt andet fik Politiken til at beskrive hende som en kunstner i ”fuld kontrol over sin sprudlende naturkraft af en stemme”.

Årets store internationale navne tæller de tre amerikanske grupper Red Hot Chili Peppers, Maroon 5 og Black Eyed Peas, mens den populære elektroniske scene Magicbox i år byder ingen ringere end den hollandske stjerne-DJ Armin van Buuren velkommen. Blandt de danske navne kan gæsterne – udover Oh Land og Stine Bramsen – se frem til at opleve artister som Lukas Graham, Tobias Rahim, Nik & Jay, Jada, Gilli og Medina, der alle fyrer op for festen side om side med en række nye spændende artister.

Om det fulde lineup til Tinderbox 2023 udtaler festivalchef, Brian Nielsen:

Sidste år var et rekordår for Tinderbox, og vi har prøvet at kvittere for tilliden fra vores gæster ved endnu engang at gå efter nogle af verdens største stjerner. Her mener vi, at Red Hot Chili Peppers, Maroon 5 og Black Eyed Peas med deres store indflydelse på det internationale rock- og poplandskab står utroligt stærkt. Samtidigt inviterer vi også vores gæster til at gå på opdagelse i nogle af de mindre navne, som vi mener har potentiale til at blive morgendagens næste store stjerner, hvad end de synger på dansk eller engelsk.

Groovebox giver endnu engang både ømme dansefødder og lattermuskler

De seneste dage har der været gang i den på Tinderbox’ platforme, hvor programmet for Groovebox-teltet er blevet annonceret. Her præsenterer festivalen hvert år en perlerække af landets sjoveste komikere om dagen, inden teltet forvandles til én stor nostalgisk dansefest om natten skudt i gang af prominente DJs og producere fra 90’erne og 00’erne.

I år byder comedy-programmet på grin fra komikere som Christian Fuhlendorff, Mark le Fêvre, Simon Talbot, Eva Jin, Huxi Bach og Anne Bakland, mens dansefesten leveres af blandt andre Basshunter og Barcode Brothers.

Billetsalget til Tinderbox 2023 er i fuld gang på tinderbox.dk. Prisen stiger tirsdag den 11. april kl. 23.59.

Det fulde lineup til Tinderbox 2023 er:

Artigeardit x Lamin
bbno$ (CA)
Benjamin Hav & Familien
Black Eyed Peas (US)
Blæst
Cat Burns (UK)
Christopher
D1MA
Dean Lewis (AUS)
Dopha
Dylan (UK)
Folkeklubben
George Ezra (UK)
Gilli
Gogol Bordello (INT)
Hans Philip
HUGORM
ICEKIID
Jada
Lukas Graham
Maroon 5 (US)
Medina
Mimi Webb (UK)
Nik & Jay
Oh Land
Oliver Malcolm (SE/UK)
Phlake
Pil
PRISMA
RAYE (UK)
Red Hot Chili Peppers (US)
Stine Bramsen
Tobias Rahim

Magicbox

Armin van Buuren (NL)
Baltzer
Broiler (NO)
Chico Rose (NL)
Fedde Le Grand (NL)
HUGEL (FR)
Joshwa (UK)
Kato
KREAM (NO)
Lucas Estrada & Alex D’Rosso (SE)
Lågsus
Mambo Brothers (ES)
MARF (NL)
Nause (SE)
Night / Moves
Ofenbach (FR)
Oliver Ingrosso (SE)
Öwnboss (BR)
Pretty Pink (DE)
Prom Night
Rune Rask
TOOMANYLEFTHANDS
Topic (DE)
Tujamo (DE)
W&W (NL)
Wahlstedt (SE)

Groovebox

Barcode Brothers
Basshunter (SE)
Brooklyn Bounce (DE)
Hampenberg

Comedy

Ane Høgsberg
Anne Bakland
Christian Fuhlendorff
Eva Jin
Huxi Bach
Jacob Taarnhøj
Jakob Thrane
Kasper Gross
Mark le Fêvre
Mikkel Klint Thorius
Per Sodemann
Peter Werner
r8Dio
Simon Talbot
Thomas Warberg

Emner

Kategorier


Tinderbox afvikles i Tusindårsskoven i Odense.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark