Pressemeddelelse -

Behandlingscenter Tjele laver cykel-event med ”Danmark Rundt 2018 Team Bodenhoff”

Elever og lærere fra lokal friskole cykler med i løbet til fordel for Børnecancerfonden

Elever og lærere fra Langsø Friskole i Vammen tager imod invitationen til at cykle med, når det velgørende cykelløb Danmark Rundt 2018 – Team Bodenhoff den 20. august cykler på egnen undervejs på turen gennem Danmark.

Op mod 40 elever og lærere ventes at cykle med på den sidste del af dagens 44 km lange etape, der afsluttes med en hyggelig sammenkomst på Behandlingscenter Tjeles hovedafdeling ’’Langsødal’ ved Vammen. Behandlingscenter Tjele er en af sponsorerne for cykelløbet, hvor professionelle og amatører indsamler penge til fordel for Børnecancerfonden.

I år starter cykelløbet i Skagen den 17. august, og det afsluttes efter 527 km den 25. august i Frederiksværk. Etapen den 20. august starter i Randers og afsluttes på Behandlingscenter Tjele, der er vært for en hyggelig sammenkomst for deltagerne og de amatører, der den dag har sluttet sig til løbet.

Sidste år indsamlede løbet 845.000 kroner, der ubeskåret gik til Børnecancerfondens arbejde for kræftramte børn.

Praktiske oplysninger:

Dato: 20. august 2018

Forventet ankomsttidspunkt for dagens etape bliver mellem 14:00 og 14:30.

Adresse: Tjele Langsødal, Fastrupvej 3, 8830 Tjele.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • tjele hjælper børn og unge
  • livskvalitet
  • socialt ansvar
  • behandlingcenter tjele

Tjele - Dansk Misbrugsbehandling er i dag Danmarks største private center for behandling af misbrug. Centret er landsdækkende og har siden 1990 behandlet alkohol-medicin-og stofmisbrug med afsæt i 12-trins programmet, også kendt som Minnesotabehandling. I København og Aarhus tilbydes gratis behandling af ludomani. I København er der desuden tilbud om behandling af sexafhængighed og købemani.

Der tilbydes både døgn-og ambulant behandling samt et omfattende program for de pårørende.

Kontakt

Jan Meincke

Pressekontakt Centerleder Tjele-Dansk Misbrugsbehandling 70204080