Gå til indhold
Alen Strasevic i gang med at inspicere produkter ved Sekura Cabins
Alen Strasevic i gang med at inspicere produkter ved Sekura Cabins

Pressemeddelelse -

Lærlinge til fremtiden

Hos Randers virksomheden Sekura Cabins arbejder mange forskellige faggrupper side om side. Det kan eksempelvis være smede og industrioperatører. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at de har mulighed for at få kvalificeret og uddannet arbejdskraft.

-Vi tager lærlinge ind, fordi det er noget, der er behov for i industrien, men det er sandelig også noget, vi har behov for i vores virksomhed. Lærlingene tilfører en masse ny energi og holder os på dupperne, forklarer Carsten Tønnes, der er CEO ved Sekura Cabins.

Der er flere veje, virksomhederne kan gå i deres jagt på faglærte medarbejdere. De kan hjælpe med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men samtidigt kan de også finde potentielle faglærte i egne rækker.

-Uddannelsen som industrioperatør løfter montagemedarbejderen til et helt nyt niveau, angiver Carsten som grunden til, at de opfordrer deres ansatte til at tage mere uddannelse.

En af de, der har opkvalificeret sig til at være faglært, er Alen Strasevic, der tidligere har arbejdet som produktionsmedarbejder ved Sekura Cabins. Han fik muligheden for at tage uddannelsen som industrioperatør, samtidigt med at han fik den samme indkomst, som han var vant til.

-Når jeg gik på skole, fik jeg det samme i løn, som jeg gjorde på arbejde. Det var også en af grundene til, at jeg tog uddannelsen for med 2 små børn, hus og hele molevitten, så ville jeg ikke have råd til at være på SU. Under uddannelsen kom Alen rundt omkring i virksomheden og lavede projekter med den viden, han havde opnået på sine skoleophold.

-Hver gang vi kom tilbage fra skolen, så skulle vi lave projekter, og der lavede jeg løbende forbedringer i min virksomhed, som jeg kunne referere til under min jobsamtale, forklarer Alen

Dette har resulteret i, at han i dag arbejder som kvalitetstekniker og arbejder med forskellige opgaver på tværs af afdelinger, fortæller Carsten.

-Alen har i løbet af sin uddannelse løst nogle specifikke udfordringer. Så han er efterfølgende blevet ansat som kvalitetstekniker og arbejder med kvalitetsrelaterede problemer overalt i virksomheden.

En varierende hverdag

Alen er rigtigt glad for sin nuværende stilling og er især glad, når han kan gøre arbejdet nemmere for sine kollegaer i produktionen. Samtidigt ser han også de mange forskellige opgaver som en af det bedste ting ved arbejdet hos Sekura Cabins.

-Jeg synes, jobbet er rigtigt fedt, for din dag er aldrig ens. Fra du møder ind, til du går hjem, kan du være i gang med 10 forskellige projekter, afslutter Alen.

Emner

Regions


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 460 medarbejdere og underviser 2.900 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk