Gå til indhold
Håndværk og værktøj blev afprøvet og på tømrerafdelingen skulle eleverne bygge et fuglehus på tid.

Pressemeddelelse -

Søndre Skole og Rosendalskolen videre til DM i Skills

450 elever fra Mariagerfjords 8. klasser dystede onsdag i Skills Stafet på Campus Mariagerfjord. To vindere går videre til DM i Skills, og det blev 8.C fra Hobro Søndre Skole og 8.C fra Rosendalskolen.

Der blev boret, savet og skruet, aktiveret smagssanser, pakket runde pakker ind, sorteret piller og hjulpet blinde.

Alt sammen som et led i at klæde Mariagerfjords unge på til at vide mere om erhvervsuddannelserne og samtidig dyste i, hvem der har de bedste evner og skal repræsentere vores egn til DM i Skills

Der er 104 erhvervsuddannelser at vælge i mellem, så der er helt sikkert også nogle, der passer til eleverne i Mariagerfjords 8. klasser. Til Skills Stafet, der blev afholdt på Campus Mariagerfjord på Kirketoften, var SOSU Nord, Tech College og Tradium gået sammen om at vise erhvervsuddannelserne frem. Derfor kunne eleverne prøve en lang række fag lige fra kok, tjener, elektriker, tømrer, detail, kontor og social- og sundhedsassistent.

Alle opgaver foregik på tid, og undervejs var der også quiz spørgsmål om uddannelserne og karrieremulighederne. Det var de nuværende elever på Campus Mariagerfjords erhvervsuddannelser, der stod for at guide de unge fra 8. klasserne gennem opgaverne, så der var god mulighed for at møde andre, der er i gang med uddannelserne og få indblik i deres hverdag.

Efter en tæt kamp om de sidste point blev 8.C fra Hobro Søndre Skole og 8.C fra Rosendalskolen kåret som dagens vindere. De har ud over æren vundet turen til DM i Skills, der bliver afholdt i april 2019 i Næstved.Tak for STORT engagement, det har været fedt at have jer på besøg.

Emner

Regions


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger 500 medarbejdere og underviser 3.200 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk

Kontakt

  • Håndværk og værktøj blev afprøvet og på tømrerafdelingen skulle eleverne bygge et fuglehus på tid
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2016 x 1512, 830 KB
    Download
  • Eleverne blev også mål på detaljerne, så hver en milimeter talte i konkurrencen.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2016 x 1512, 727 KB
    Download
  • På elektrikkeruddannelsen gik opgaven ud på at samle en stikdåse.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2016 x 1512, 626 KB
    Download
  • Hvordan er det at lægge tøj sammen, så det præsenterer sig bedst muligt - det klarede elever flot.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2016 x 1512, 694 KB
    Download
  • På Social- og sundhedsassistentuddannelsen prøvede eleverne at sortere piller.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 2,31 MB
    Download
  • På Kokkeuddannelsen lærte eleverne om de forskellige smage og de fik alle sanser i brug.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2016 x 1512, 657 KB
    Download
  • Søndre Skole og Rosendalskolen videre til DM i Skills
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download