Gå til indhold
Michael Thomas Jacobsens rolle som udviklingschef er ny, men han har mange år cv’et hos Tradium.
Michael Thomas Jacobsens rolle som udviklingschef er ny, men han har mange år cv’et hos Tradium.

Pressemeddelelse -

Udvikling til gavn for elever og læringsmiljø

Som ny udviklingschef har Michael Thomas Jacobsen fokus på at tænke drift, strategi og udvikling sammen i Tradiums pædagogiske udviklingsprojekter.

De pædagogiske udviklingsprojekter med ekstern finansiering får større og større fylde på Tradium. Det er en af grundene til at stabsområdet for udvikling og projekter samt kvalitet og international er blevet omorganiseret på Tradium. Samtidig har Michael Thomas Jacobsen fået rollen som udviklingschef med et klart fokus.

- Vi arbejde grundlæggende på, at Tradium som organisation har et udviklingsmindset som en naturlig og integreret del af vores kerneydelse. Tradium er et attraktivt sted at uddanne sig, men det bliver det kun ved med at være, hvis vi også løbende udvikler os – det gælder i forhold til at have stærke faglige miljøer, men de sociale miljøer fylder også mere og mere i en udviklingssammenhæng, fortæller Michael Thomas Jacobsen.

Trivsel er et fundament
Et eksempel på de store udviklingsprojekter er ”Projekt Fastholdelse gennem Social Bæredygtighed på EUD” (PSB) som Tradium fra årsskiftet er trådt ind i sammen med 10 andre erhvervsskoler. Projektet, der er finansieret af EU’s socialfond og Region Midtjyllands uddannelsespulje, har fokus på at støtte elevernes trivsel.

- Et vigtigt fundament for at komme godt igennem uddannelsen er elevernes skolestart, eller onboarding som det også kaldes. Det er et af de elementer, vi udvikler på i PSB-projektet, forklarer Michael Thomas Jacobsen.

Ud over samspillet med bevillingsgivere som EU eller regionen og andre skoler har Tradium også et fokus på at samarbejde med lokale aktører. Derfor kommer udviklingschefen også til at have berøring med eksempelvis daghøjskoler, kommunens ungeenhed og lokale virksomheder.

Fra egne rækker
Michael Thomas Jacobsens rolle som udviklingschef er ny, men han har mange år cv’et hos Tradium. Michael er født og opvokset i Randers og blev i 2005 HHX-student, hvor han samtidig blev kåret til årets handelsstudent. Derefter kom han i banklære og arbejdede i en årrække som bankrådgiver. Samtidig med jobbet i banken var han gæstelærer på HHX, hvor en af hans gamle undervisere i 2011 opfordrede ham til at gå underviservejen. Den opfordring, en uforpligtende samtale og en opsigelse fra en anden underviser, førte til at Michael første januar 2012 begyndte som underviser på det, der i dag er Tradium, hvilket han var frem til 2017.

Derefter gik slag i slag med nye opgaver: Michael blev uddannelsesleder for businessområdet i 2017, i 2018 blev han udnævnt til uddannelseschef, i 2019 fik han ansvaret for udvikling, kvalitet og det international og siden har han også fået chefansvaret for Tradiums Grundforløb 1, for skolehjemmet Tradium College og for SPS-støtten samt Tradiums vejledere og læsevejledere. Spørgsmålet er, hvordan de mange opgaver går i spænd med den nye rolle som udviklingschef?

- Min rolle som udviklingschef spiller godt sammen med de funktioner jeg i øvrigt har på Tradium. Jeg fristes næste til at sige, at kendskabet til både drift, strategi og udvikling er en forudsætning – det er vigtigt at skabe synergi mellem de tre områder, så udvikling ikke bliver en ø i organisationen, fortæller Michael Thomas Jacobsen.

Emner

Regions


Om Tradium

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687
Ulrik Vosgerau

Ulrik Vosgerau

Pressekontakt Kommunikationschef 30513121

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk