Fire erhvervsskoler skaber nye veje til faglært arbejdskraft
AMU-pakker, der i bidder skal give ufaglærte en erhvervsuddannelse, skal være en vej til at sikre den faglærte arbejdskraft, som Danmark om få år vil mangle. I projektet ”Fra AMU til faglært,” der er støttet af Tietgenfonden med 3 mio., skal fire erhvervsskoler samarbejde om at udvikle de nye modeller og metoder, der gør opkvalificering mere tilgængelig og overskuelig for ufaglærte.