Pressemeddelelse -

Spanien og Østeuropa – Her rejste vi til i 2015

I 2015 rejste vi mest til storbyer i Europa. Østeuropa blev mere og mere populært, men årets mest uventede nyhed var Tokyo. Internetrejsebureauet Travellink har analyseret rejser i 2015 og fundet årets mest populære rejsemål.

2015 var et godt år for rejsende. Trods dyrere dollars og pund fortsatte vi nordboere med at rejse som aldrig før. Vi rejste mest til Spanien, England og Østeuropa, men Asien og USA fortsætter med at være hotte destinationer. Den dyrere dollar kompenseres af flere og billigere fly til både USA og Asien.

Spanien i top, men vi vender blikket mod øst

Som sædvanlig ligger storbyer som London, Amsterdam og Berlin i toppen, når det handler om populære rejsemål, og Spanien er ikke truet som det land, vi nordboere foretrækker at besøge. Men der er også en tydelig tendens til flere og flere rejser til de østlige dele af Europa, og både Istanbul og Budapest klatrer mange placeringer op på listen sammenlignet med sidste år.

For destinationer lige uden for listen, ses en stor procentuel stigning i antallet af rejser til Tallinn, Riga, Gdansk og Poznán i Polen, hvortil antallet af rejser er steget med over 200 %. En tendens, som vi gætter på, vil holde ved også i 2016, da Polen også vil have Europas kulturhovedstad – Wroclaw.

-Østeuropa er både smukt, prisbilligt og meget tilgængeligt. Hvis vi skal dømme efter, hvordan rejsetendenserne har set ud i 2015, tror jeg, at endnu flere vil opdage nye rejsemål i f.eks. Polen og Baltikum, siger salgs- og marketingchef hos Travellink Privatresor, Elisabeth Lindberg.

Uden for Europa ser vi, at Thailand stadig er populært, selvom Phuket taber nogle placeringer i forhold til sidste år. En ny på toplisten er Tokyo, som har klatret hele 20 placeringer op, og antallet af rejser dertil steg med næsten 70 % sammenlignet med 2014. En forklaring kan være, at der er kommet flere direkte fly til Japan fra Norden, og specielt Finnair har satset stort på fly til Asien.

Topliste 2015

Populæreste storbyer 2015Tallene i parentes er sidste års placering. Populæreste langtidsrejser 2015
  • 1.London (1)
  • 2.Amsterdam (5)
  • 3.Berlin (3)
  • 4.Barcelona (4)
  • 5.Paris (2)
  • 6.Malaga (6)
  • 7.Budapest (10)
  • 8.Istanbul (9)
  • 9.Prag (8)
  • 10.Rom (7)
  • 1.Bangkok (1)
  • 2.New York (2)
  • 3.Dubai (3)
  • 4.Beirut (8)
  • 5.Tel Aviv (5)
  • 6.Los Angeles (4)
  • 7.Miami (7)
  • 8.Teheran (11)
  • 9.Phuket (6)
  • 10.Tokyo (20)
  • Statistikken er baseret på ca. 1 million købte rejser i Norden til og med 28/12 2015.

    Emner

    • Turisme

    Kategorier

    • billige flyrejser
    • travellink
    • rejse

    Travellink er et førende internetbaserede rejsebureau med aktiviteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Selskabet har tre forretningsområder; privatrejser, forretningsrejser og konference-og event. Travellink sælger flyrejser fra 440 flyselskaber og mere end 550.000 hoteller til mere end 40 000 destinationer i hele verden. Travellink indgår i gruppen ODIGEO sammen med eDreams, Go Voyages, Opodo og Liligo. Europas største online rejse-og e-handelsvirksomhed. eDreams ODIGEO er repræsenteret i 44 lande verden over. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af flyrejser, hoteller, billeje og pakkerejser (flybillet og hotel ). 

    Kontakt

    Peter Hellström

    Pressekontakt Presseansvarlig +46 (0)73 773 6041

    Relateret materiale