Pressemeddelelse -

Hækkerup: Børneliv i misbrugsfamilier er ikke for børn

TUBA på Vesterbrogade i København får onsdag den 4. marts 2015 besøg af sundhedsminister Nick Hækkerup.

’Vi glæder os meget over, at få besøg fra sundhedsministeren, fordi børn af misbrugere er en central målgruppe i det politiske arbejde. Konsekvenserne af børnenes opvækst går på tværs af sociale og sundhedsmæssige problemer alt fra flere indlæggelser, eget misbrug og depressioner til kriminalitet og svære familieliv,” fortæller landsleder i TUBA, Henrik Appel.

Sundhedsminister Nick Hækkerup er opmærksom på den negative sociale arv i misbrugsfamilier: ’Ikke alene kan børn af misbrugere opleve ting i hverdagen, som børn ikke bør opleve, men de er i stor risiko for selv at havne i misbrugsproblemer senere i livet med store sociale og sundhedsmæssige konsekvenser’ siger han.

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA hjælper cirka 4000 børn og unge landet over via terapi, onlinerådgivning og undervisning. Over 800 er på venteliste til TUBAS tilbud.

TUBA er en effektiv forebyggelse

TUBA er særligt dygtige til at vende den negative sociale arv for de unge, der kommer i behandling. Ifølge statistikken ville en tredjedel af de unge, der vokser op med forældre der drikker, selv ende i misbrug. Den statistik kan den unge vende med et forløb i TUBA.

”TUBAs hjælp er enormt effektiv til at forhindre, at de unge får større sundhedsmæssige og sociale problemer. Det glæder vi os til at fortælle ministeren meget mere om til besøget,” fortæller Henrik Appel.

Godt, der er TUBA

Sundhedsminister Nick Hækkerup besøger TUBA, fordi han mener, at det er godt, at der er steder som TUBA: ’ Børn, der vokser op i et hjem, hvor der bliver drukket for meget, har det mange gange rigtig svært. Derfor er det godt, at der er steder som TUBA, hvor børn, som har forældre med et alkoholmisbrug, kan tale om deres problemer og møde andre børn og unge, der er i samme situation som dem selv.

Sundhedsminister Nick Hækkerup besøger TUBA på Vesterbrogade 69, 1., 1620 København V onsdag den 4. marts kl. 9-9.50.

Besøget er åbent for pressen.

Emner

  • Sociale spørgsmål

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser. 

TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171

Relateret materiale