Pressemeddelelse -

Her er Laura fra Helle Thorning-Schmidts nytårstale

Laura er vokset op som barn af misbruger. Misbruget har længe været et stort tabu. I efteråret 2014 fortalte hun sin historie til selveste statsministeren under et besøg i TUBAs afdeling i København. Og for det fik hun en kæmpe respekt fra landets statsoverhoved. Så meget at Laura er nævnt i statsministerens nytårstale 1. januar 2015.

Laura har i mange år af sit liv drømt sig over i en anden familie. Væk fra faren, der fortsatte i kælderen med at drikke videre, når mor og far havde delt en flaske vin til maden. På værelset tændte hun op for computeren og byggede sin egen familie i computerspillet The Sims.

Allerede som helt lille pige – i 6. klasse fik Laura tvangstanker. Hun tændte og slukkede lyset et vist antal gange, rørte alle hjørne i et rum osv. Laura kom til psyolog, men som så mange andre fortæller i TUBA så talte de ikke om det egentlige problem – faderens alkoholmisbrug.

Alle lod som om alt var godt. Men det var det bestemt ikke for Laura. Laura har i mange år stolet for lidt på sig selv, og skjult problemerne bag en sød, smilende facade. Helt ind til hun var 17 år. Der rakte det ikke mere. Laura måtte have hjælp. Hun tog kontakt til TUBA.

I TUBA har Laura fået langt større selvværd, og har fået lov til at være sig selv – og det var okay.

Laura læser i dag til sygeplejerske og er frivillig i TUBAs skoletjeneste, hvor hun holder oplæg for skoleklaser samme med en ansat fra TUBA.

Hele denne historie fortalte Laura til en rørt statsminister en middagsstund i efteråret i 2014 i lokalerne på Vesterbrogade i København. Og hele den historie har fået statsministeren til at nævne Laura og alle de mange andre unge med lignende historie i sin nytårstale.

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • børn
  • politik
  • helle thorning-schmidt
  • statsminister
  • nytårstale

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser. 

TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171

Relateret materiale