Gå til indhold
Luftfoto af to personer foran en historisk murstensbygning
Richard Wagner Festspielhaus i Bayreuth @ DZT/Jens Wegener

Pressemeddelelse —

Bayreuth fejrer 150 år med Wagner – og festen fortsætter

Wagner ændrede operaen ved at tænke musik, tekst og drama som et samlet kunstværk. Hans brug af leitmotiver – musikalske temaer knyttet til personer, idéer og følelser – har sat spor langt ud over operascenen og kan genfindes i moderne filmmusik.

Richard Wagner drømte om sit eget teater – et sted skabt til hans musik og den måde, han mente, den skulle opleves på. Drømmen blev til virkelighed i Bayreuth, hvor de første Bayreuther Festspiele fandt sted i 1876. 150 år senere er Festspielhaus fortsat et internationalt samlingspunkt for Wagner-interesserede. Og jubilæumsåret er ikke slut endnu: I efteråret kan Wagners værker stadig opleves på flere tyske scener, eller man kan allerede nu begynde at planlægge næste års tur til Bayreuth og opleve Wagner dér, hvor det hele begyndte.

Men en tur til Bayreuth behøver ikke kun at handle om Wagner. Den frankiske by har meget mere at byde på. Det UNESCO-listede Markgräfliches Opernhaus fra 1700-tallet regnes blandt de bedst bevarede fritstående barokteatre i Europa, mens Neues Schloss, Hofgarten og det historiske parkanlæg Eremitage fortæller om markgrevinde Wilhelmine og byens kulturhistorie før Wagner.

Markgräfliches operahus i Bayreuth © DZT/Jens Wegener

Mellem den historiske arkitektur dukker en helt anden side af Bayreuth op. Byens Open-Air Galerie tæller omkring 35 skulpturer, kunstværker og street art-værker.

Street Art Tour i Bayreuth © DZT/Jens Wegener

Gastronomien er også en del af oplevelsen i området omkring Bayreuth. I Wirsberg ligger Posthotel Alexander Herrmann, som har været i familien siden 1869, og hvor stjernekokken og tv-profilen Alexander Herrmann i dag er femte generation. Hotellets gourmetrestaurant AURA by Alexander Herrmann & Tobias Bätz har to Michelin-stjerner og en grøn Michelin-stjerne. Køkkenet er moderne og kreativt, men med rødderne solidt plantet i Franken: Regionale råvarer får nye smage og udtryk gennem blandt andet fermentering, modning og konservering. Filosofien kalder de selv grenzenlose Heimat – en regional gastronomi uden snævre grænser.


Posthotel Alexander Herrmann, restaurant med 2 Michelin stjerner © GNTB/Jens Wegener

Bayreuth kommer til København

Posthotel Alexander Herrmann er sammen med Bayreuth Marketing & Tourismus på besøg i København, når Tysk Turist Information og Richard Wagner Selskabet København i morgen, fredag den 2. oktober, markerer 150-året for Bayreuther Festspiele i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

Her medvirker sopran og Wagner-fortolker Stéphanie Müther og pianist Ulrich Stærk, mens Henrik Engelbrecht er konferencier. Programmet byder blandt andet på musik fra Wesendonck-Lieder, Götterdämmerung og Tristan und Isolde.

Efteråret byder stadig på store Wagner-oplevelser

Bayreuth er centrum for jubilæet, men Wagners spor kan følges gennem store dele af Tyskland. Han blev født i Leipzig, havde afgørende år i Dresden, arbejdede på Lohengrini Graupa og fandt inspiration til Tannhäuser på Wartburg ved Eisenach. I Weimar dirigerede Franz Liszt uropførelsen af Lohengrin, mens München blev stedet for uropførelsen af Tristan und Isolde. Også Hamburg, Nürnberg, Meiningen og Stuttgart har forbindelser til Wagners liv og værker.

Du kan stadig opleve Wagner i Tyskland dette efterår. Staatsoper Hamburg spiller Die Walküre fra 3. oktober til 1. november, mens Oper Leipzig har Der fliegende Holländer på programmet i oktober og november. På Deutsche Oper Berlin får en ny opsætning af Der fliegende Holländer premiere den 24. oktober med yderligere forestillinger frem til 15. november.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation


Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

  • 15068-Wirsberg-DZT-Jens_Wegener.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5353 x 3565, 13,9 MB
    Download
  • 90607-Bayreuth-DZT-Jens_Wegener.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7820 x 5213, 25,5 MB
    Download
  • 90648-Bayreuth-DZT-Jens_Wegener.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7997 x 5998, 54,8 MB
    Download
  • 90641-Bayreuth-DZT-Jens_Wegener.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7152 x 5206, 29,5 MB
    Download