Gå til indhold
Bremen: Das Viertel, buntes Café mit Personen © KlemmDesign / Jonas Ginter

Pressemeddelelse —

Bremen fyrer den af på alle tangenter

Bremen er en levende kulturby der støtter kunst og kulturlivet med utallige koncerter, festivaller og internationale udstillinger året rundt.  Det er forår, og vi kan mødes igen, opleve livet i gaderne og gå ombord i kulturlivet. I Bremen flyder gaderne med musik og scenekunst og museeumshallerne med storslåede international udstillinger.

Bremen er en musikalsk by med et alsidigt musikprogram at gå på opdagelse i. Ud over Bremens veletablerede klassiske musikscene, med det fremragende Bremen Philharmonic Orchestra og Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, så har byen også en meget aktiv  indie-scene, og på byens berømte spillesteder, koncertsale, klubber og festivaler kan man opleve mange spændende initiativer fra den uafhængige musikscene.

Bremen forvandles til jazzens metropol!

Siden 2006 bliver der hvert år, to uger i april, afholdt jazzahead! Festival i Bremen.
Festivallen er en messe, konference og showcase-festival med moderne, højt profileret jazz. Det årlige branchemøde samler den internationale musikscene, og deltagerne kommer fra alle afkroge af musikbranchen og tæller kunstnere, promotorer, bookere, pladeselskaber, agenturer, forlag, festival- og klubarrangører, distributører, lobbyister, foreninger og presse. Mange danskere besøger festivallen, bland andet er Aarhus Jazz Orchestra hvert år repræsenteret som kulturorganisation på jazzahead. 

Jazzahead - Aarhus Jazz Orchestra
Jazzahead - Aarhus Jazz Orchestra © Inge Lyngaard Hansen

Højdepunktet på festivallen er for mange den store CLUBNIGHT, som 22 spillesteder i Bremen igen i år deltager i. CLUBNIGHT finder sted på den internationale jazzdag, lørdag den 30. april.

”Når jazzahead! CLUBNIGHT bevæger sig gennem byen, er du midt i det hele og kan opleve jazz i alle afskygninger, performet af nationale og internationale musikere i Bremens barer, klubber, teatre og hoteller”, siger Bo Schou Lauridsen, turistchef for Tysk Turist Information.

Festivallen afsluttes med en GALA KONCERT, og i år er det Erin Costelo der sætter årets punktum den 29. april. Hun er blevet sammenlignet med Carole King og Nina Simone, og hun har stået på scenen med legender som Mavis Staples, Dr. John og Boz Scaggs.

Street-Art festivallen LA STRADA

Bremens offentlige rum bliver 9.-12.  juni til en stor friluftsscene. Den internationale Street Art Festival LA STRADA vil endnu en gang præsentere teater, dans, performance, dukketeater og jonglering i et hav af spændende, sjove og betagende forestillinger under åben himmel.

Omkring 120 shows af 20 trupper fra 11 forskellige lande byder publikum velkommen med alt fra spektakulær luftakrobatik til små publikumsinddragende forestillinger på gader og stræder. 

La Strada
La Strada © Dietmar Banck / BTZ Bremer Touristik-Zentrale


LA STRADA har siden 1994 hvert år gæstet Bremen, festivallen er vokset stødt og bliver i dag besøgt af tusindvis af gæster, der kommer for at nyde de fascinerende shows.

”Længslen efter liveoplevelser er stor, folk fra nær og fjern kan igen mødes, og ikke mindst kan artister og musikere igen præsentere deres kunst uden så mange begrænsninger”, siger Bo Schou Lauridsen.

Banksy i rå omgivelser 

Bremen byder på et hav af udstillinger, og aktuelt kan man i BLG-Forum den 8. april til den 14. august se udstillingen ’Mysteriet om Banksy’. 

Banksy startede som grafitti gadekunstner og fandt hurtigt ud af, at han kunne sprede sin kunst hurtigere, ved brug af stensil og en enkelt farve. Arrangørerne af udstillingen " Mysteriet om Banksy" forsøger at bringe de bedste og mest imponerende motiver til live ved hjælp af originale reproduktioner, graffiti, fotografier, skulpturer og prints på forskellige materialer.

Energieleitzentrale
Energieleitzentrale © Jens Weyers

Udstillingshallerne "BLG-Forum" har sin helt egen særlige historie. De store gamle lagerhaller, som er fredede og beliggende tæt på Bremen Hafen, er en af de ældste bevarede bygninger fra grundlæggelsen af Bremens Überseestadt. Bygningen blev opført i 1927 og var oprindeligt garage og vedligeholdelseshaller for de mange gaffeltrucks, der blev brugt til transport af gods på havnen. Bygningerne står i dag som rå og enestående udstillingshaller for internationale kunstudstillinger. 

Relaterede links

Emner


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation

Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

Relateret materiale

  • Eutin har det hele

    Byen Eutin i Holstensk Schweiz byder både på storslået natur, arkitektoniske skatte og masser af kultur og historie. Og bedst af alt – det hele ligger kun en smuttur fra den danske grænse.

  • Bremens hippe kvarterer

    Innovative restauranter, livligt natteliv og spændende kultur tilsat masser af atmosfære. Du finder det hele i Bremen, der kun har ca. 500.000 indbyggere, men masser af international storby-vibe.