Gå til indhold
Eutin von oben © sh-tourismus.de
Eutin von oben © sh-tourismus.de

Pressemeddelelse -

Eutin har det hele

Byen Eutin i Holstensk Schweiz byder både på storslået natur, arkitektoniske skatte og masser af kultur og historie. Og bedst af alt – det hele ligger kun en smuttur fra den danske grænse.

Skal ferien byde på storslåede naturoplevelser, kulturelle- og historiske højdepunkter eller arkitektoniske seværdigheder? Eller måske en blanding af det hele?

Eutiner Altstadt
Eutiner Altstadt © sh-tourismus.de


Så er Eutin svaret – en lille perle, der med sin beliggenhed i Slesvig-Holsten er tæt på den danske grænse. Eutin er en hyggelig lille by med blot 17.000 indbyggere, men alligevel er den rig på både kultur og arkitektur og fødested for komponisten Carl Maria von Weber og den danske forfatter Ton Buk-Swienty.

Eutin ligger præcis mellem den maritime delstatshovedstad Kiel, den historiske hansestad Lübeck og blot et stenkast fra Østersøen i naturområdet Holstensk Schweiz. Derfor er Eutin omgivet af skøn natur i form af tindrende skovsøer, grønne skove og bølgende bakker, der indbyder til aktiv ferie som vandreture, cykling og sejlsport. Mange cykelruter begynder i selve Eutin, så det er nemt at komme af sted.

Fiskesandwich og hjemmelavet lemonade

Ved Eutin-søen ligger byens stolthed og hovedattraktion, Eutin Slot, og slotshaven er en af de smukkeste anlagte parker og en af de mest betydningsfulde landskabshaver i Nordtyskland. Oprindeligt var den skabt i barokstil, men i dag fremstår den mere som en engelsk landskabshave, og her kan man fordybe sig i den farverige verden af planter og blomster. Parken er på 14 hektar og er af sådan en herlighed, at den er under mindesmærkebeskyttelse. Parken danner også ramme for Eutin Festivalen, der afholdes hver sommer ved søbredden.

Kun få skidt fra slottet ligger Eutins gamle rådhus og historiske markedsplads, der året igennem danner rammen om en række festivaler og begivenheder.

Her er smukke gamle huse, gallerier, atelier gode muligheder for shopping eller afslapning på byens cafeer og spisesteder. Hver onsdag og lørdag kan man finde nordtyske specialiteter som ’fisch brötschen’ og delikatesser på byens marked, der tiltrækker folk fra hele regionen.

Zingst: Futter Kutter; Fischbrötchen
Zingst: Futter Kutter; Fischbrötchen © DZT / Rafa Pére

Fisch brötschen er en slags fiskesandwich og kan nydes med et glas hjemmelavet lemonade på den hyggelige café Tohuss. Stedet drives Tim og Felix, to unge fyre, der forlod det pulserende liv i Hamburg og vendte hjem til fødebyen for at åbne Tohuss, som betyder ’hjemme’ på plattysk.

En oase for hele familien

Kunst- og historieinteresserede bør besøge Ostholstein Museet, som byder på kunst i topklasse. Museet ligger i de tidligere kongelige stalde og har en permanent udstilling om Eutins storhedstid omkring 1800-tallet. Derudover er der løbende udstillinger af alt fra malerier og grafik til skulpturer, fotografi og brugskunst. Tag også en gåtur langs promenaden i Seeparken og nyd udsigten til vandet, hvor man både kan padle og sejle i kano. Seeparken er en oase for hele familien, da her både er gynger, klatrestativer – og hængekøjer.

Eutiner Schloss
Eutiner Schloss © sh-tourismus.de

Fra Seeparken fører en 335 meter lang lindeallé op til Eutin Slot. Oprindeligt var det en middelalderborg, men med tiden har det udviklet sig til et barok paladskompleks med fire fløje, to hjørnetårne og et porttårn. Slottet tilhørte oprindeligt Lübecks biskopper og er senere blevet benyttet som sommerresidens for hertugerne af Oldenburg. Slottet er indrettet med værdifulde historiske genstande, malerier og møbler. Guidede ture giver de besøgende at spændende indblik i livet ved hoffet, og naturligvis har slottet også sin egen restaurant.

Emner

Kategorier


Den tyske turistråd (GNTB) er Tysklands nationale turistorganisation. GNTB repræsenterer Tyskland som rejsemål på vegne af forbundsministeriet for økonomi og klimabeskyttelse og finansieres af dette på grundlag af en beslutning truffet af den tyske forbundsregering. I tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske rejsebranche, foreninger og erhvervsvirksomheder udvikler GNTB strategier og markedsføringskampagner for at fremme det positive image i udlandet som turistmål og for at tilskynde turister til at besøge landet. 

GNTB imødegår de udfordringer, som konsekvenserne af Corona-pandemien har medført, med en trestrenget genopretningsstrategi:

- Øge kendskabet til brandet og skærpe Rejselandets brandprofil.

- Forholdsstyring og overførsel af knowhow til støtte for den lille og mellemstore rejsebranche

- Målrettet markedsundersøgelse og analyse af Corona Impact som grundlag for en evidensbaseret indsats.

Under nedlukningen opretholdt GNTB dialogen med kunderne gennem kontracyklisk markedsføring, indarbejdede ændrede præferencer i kommunikationen og formidlede dermed empati og inspiration.

Fokus på bæredygtighed og digitalisering

GNTB fremmer bæredygtig og fremtidsorienteret turisme i overensstemmelse med den tyske regerings målsætninger. Bæredygtighed og digitalisering er i fokus.

Bæredygtighed har været et centralt emne i mere end et årti og behandles strategisk på tværs af alle afdelinger i virksomheden. Organisationen følger en strategi med tre søjler, der kombinerer ekstern videnoverførsel og en ledsagende kommunikationsstrategi med et internt bæredygtighedsinitiativ. GNTB tager fat på det fremtidige spørgsmål om ansvarlig turisme ved at positionering af Tyskland som rejsedestination med bæredygtige og inkluderende tilbud i den internationale konkurrence. Udbruddet af Corona-pandemien har forstærket forskydningen i værdierne i retning af større social-økologisk ansvarlighed i forbindelse med internationale rejser.

GNTB er en pioner inden for implementering af fordybende teknologier (Virtuel, Augmentet og Mixed Reality), brugen af dialoginterfaces (f.eks. stemmestyring) og applikationer med kunstig intelligens (AI), f.eks. i chatbots. For at sikre synligheden af turismetilbud på AI-støttede markedsføringsplatforme koordinerer GNTB den tyske turistbranches fælles projekt om åbne data til udvikling af en vidensgraf.

GNTB har 27 regionale kontorer og har hovedsæde i Frankfurt.


Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark