Pressemeddelelse —
Hamborg i julehumør: Nye kvarterer, gamle traditioner og steder med kant
Hamborg runder et begivenhedsrigt 2026 af med julemarkeder, gastronomi og oplevelser i byens mange kvarterer. Fra klassisk julestemning omkring rådhuset til alternative julemarkeder på Reeperbahn og små designbutikker i Karoviertel. Allerede den 9. november åbner SANTA PAULI, og julestemningen breder sig gennem byen.
Klassisk julestemning midt i Hamburg
Selvom Hamborg byder på stadig flere spændende og alternative julemarkeder, må man ikke gå glip af de helt klassiske. Den 23. november åbner det historiske julemarked på Rathausmarkt med det imponerende rådhus som kulisse.
Herfra er der kun en kort gåtur til de traditionsrige julemarkeder på Jungfernstieg og Gänsemarkt. Et besøg kan passende kombineres med shopping på eksklusive Neuer Wall eller i de historiske Alsterarkaden og Mellinpassage. På Jungfernstieg finder man også de populære Eventyrskibe med juleaktiviteter for børn, mens Hamborgs traditionelle juleparade hver adventslørdag kl. 14.00 og 17.00 spreder julestemning gennem bymidten.
Jul ved havnen og nye oplevelser i HafenCity
Hamborgs havneområde har gennemgået en markant forvandling, og HafenCity er blevet et af byens mest interessante kvarterer. Her ligger Elbphilharmonie, der i september tog hul på fejringen af sit 10-årsjubilæum. Siden åbningen af koncertsalen i januar 2017 har 7,4 millioner gæster oplevet koncerter og arrangementer i det arkitektoniske vartegn.
Fra den spektakulære koncertsal er der ikke langt til julemarkedet på Überseeboulevard, der åbner den 16. november og fortsætter helt frem til den 30. december. Her mødes moderne arkitektur og julestemning i et kvarter, hvor nye restauranter, butikker og kulturtilbud er skudt op omkring de tidligere havnearealer.
Et af de nyeste tiltag er Westfield Hamburg-Überseequartier, der åbnede i april 2025. Det store byområde samler shopping, gastronomi, underholdning og hoteller tæt på havnefronten. Her kan man eksempelvis lægge vejen forbi Chefs Warehouse eller nyde en drink i Air Bar 13. Sammen med de mange nye tilbud gør det HafenCity til et oplagt sted at kombinere julemarkedet med en aften i byen.
Reeperbahn fylder 400 år – og holder jul på sin helt egen måde
I 2026 markerer Hamborg også 400 år med Reeperbahn. Den verdensberømte forlystelsesgade har rødder tilbage til 1600-tallet, hvor rebslagere fremstillede lange skibsreb til havnens sejlskibe. Siden har området udviklet sig til et af Europas mest kendte nattelivskvarterer.
Reeperbahn har i årtier været centrum for Hamborgs musik- og natteliv. I 2006 blev Reeperbahn Festival grundlagt, og siden har den udviklet sig til en international musik- og branchefestival, hvor nye talenter, etablerede kunstnere og musikbranchen mødes. Festivalen er i dag en vigtig del af kvarterets levende musikscene.
Også julen har sin egen karakter på St. Pauli. Den 9. november åbner SANTA PAULI på Spielbudenplatz, et julemarked, hvor traditionel julestemning møder kvarterets humor, musik og mere vovede underholdning. Markedet holder åbent frem til den 23. december.
Men St. Pauli er meget mere end Reeperbahns neonreklamer og natteliv. Kvarteret er også hjemsted for kunstnere, kreative miljøer og et levende restaurationsliv. Til middagen kan man eksempelvis vælge XO Seafoodbar, REEP eller det traditionsrige Freudenhaus. Vil man fortsætte aftenen med musik, er klubber som Große Freiheit 36, Molotow og Mojo oplagte steder at undersøge.
Sternschanze og Karoviertel – jul med kant og personlighed
Lidt væk fra de store shoppinggader ligger Sternschanze og Karoviertel, to af Hamburgs mest kreative kvarterer. Her er det de små, uafhængige butikker, vintagefund, lokale designere og hyggelige caféer, der trækker. Særligt Marktstraße i Karoviertel er værd at gå på opdagelse i, hvis man leder efter julegaver, man ikke finder alle andre steder.
Også gastronomien er en del af oplevelsen. I Sternschanze ligger Bullerei, som er indrettet i et tidligere slagterikompleks, og Altes Mädchen, der er kendt for sit øl- og madkoncept. Andre gode adresser i området er Carmagnole, Philipps og JFK.
For den designinteresserede er weekenden den 5.–6. december særlig oplagt. Her indtager Holy Shit Shopping messehal B1 på Karolinenstraße med et alternativt julemarked, hvor unge designere og kreative præsenterer mode, kunst, accessories og gaveidéer. DJ's, barer og musik er med til at skabe en anderledes juleoplevelse.
Julegås, fransk julestemning og skandinaviske traditioner
Fra den 11. november serverer mange af Hamburgs restauranter traditionel julegås med rødkål, rosenkål og Klöße. En populær tradition, hvor venner og familie samles om et godt måltid frem mod jul.
Byen byder også på julemarkeder med internationalt præg. Marché de Noël i Stadthöfe åbner den 12. november med fransk atmosfære, mens Winter Pride i St. Georg åbner den 18. november. Ved de skandinaviske sømandskirker i Ditmar-Koel-Straße, tæt på Landungsbrücken, kan man opleve nordiske juletraditioner og specialiteter i weekenderne 13.–15. og 20.–22. november.
Coming soon – nye oplevelser i Hamburg
Efter et begivenhedsrigt år med store jubilæer og nye oplevelser er det tid til at nyde julen, lægge skærmene lidt til side og være sammen med dem, man holder af. Men Hamborg har allerede nye højdepunkter på programmet. Den 11. januar 2027 fejrer Elbphilharmonie sit 10-årsjubilæum med en festkoncert med NDR Elbphilharmonie Orchester og Hamburg-bandet MEUTE. Og den digitale verden kan passende vente til åbningen af UBS Digital Art Museum i HafenCity, hvor kunst, lys og teknologi smelter sammen til interaktive oplevelser. Hvornår dørene åbner? Stay tuned!
Relaterede links
Emner
Kategorier
Om DZT
Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.
DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:
• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel
• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder
• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation
Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.
DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.
er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.
DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er
- Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
- Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
- Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation
Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.
DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.