I Hans og Gretes fodspor

Den tyske Fachwerkstraße - på dansk ’bindingsværksruten’ – er et fænomen, der er populært hos alle rejsende uanset alder. Det er en rute gennem historiske byer, som emmer af idyl med farverige facader, skæve gavle, træbjælker, gyldne inskriptioner, ornamenter og udskæringer. Nogle bindingsværkshuse er ganske enkelt hele kunstværker i sig selv, der er som taget ud af et eventyr af brødrene Grimm. Mange af byerne er også certificeret bæredygtige efter den strengeste tyske miljølovgivning.

Tübingen: Ungdommelig flair i gamle gyder

I Tyskland er gennemsnitsalderen i de større byer 44,5 år, men i Tübingen syd for Stuttgart er den 40 år, hvilket gør den til en af de yngste byer i landet. Årsagen er, at næsten en tredjedel af befolkningen er studerende, hvoraf de fleste går på Eberhard Karls Universitet, som er et af de ældste universiteter i Europa med over 540 år på bagen.

Der er mange farverige bygninger i den gamle bydel, et af de mest fotograferede er byens fireetagers rådhus i renæssancestil med farverige sgraffito-malerier som er en særlig form for facade udsmykning. Rådhuset er også udsmykket med et astronomisk ur og ligger ud til Neptun-fontænen på byens markedsplads. En række bindingsværkshuse omkranser pladsen, og i gyderne bag ligger det store ’Nonnenhaus’, hvor der i 1400-tallet boede dominikanske nonner. Denne bygning er et af de bedst bevarede bygninger i Tyskland og ligger nær voldgraven og det 800 år gamle Stiefelhof, en lille plads opkaldt efter lædergarveren Konrad Stivel, som i 1300-tallet ejede en af ejendommene på pladsen.

Hvis man har mod på at få lidt højdemeter i benene kan det anbefales at besøge Schloss Hohentübingen. Herfra har man en imponerende udsigt til floden Neckar, og her på slottet finder man 'Museeum Alte Kulturen', som viser en stor samling af tidlig kunst og kultur. Som en del af universitetet i Tübingen er dette museeum det eneste universitetsmuseum i verden med udstillinger fra to UNESCO verdensarvssteder. Blandt det udstillede på museet er de 40.000 år gamle og dermed ældste figurative menneskelige kunstværker, der også viser tidlige spor af religiøsitet, de ældste musikinstrumenter og den berømte "Tübingen Armourer" en af de mest fremragende og omfattende universitetssamlinger af klassisk arkæologi. På museet kan også ses gamle egyptiske genstande, blandt andet det 4500 år gamle offerkammer af Seschemnefer III fra Giza.

Quedlinburg: Et levende museum

Quedlinburg er den livlige UNESCO verdensarvsby i det nordlige Harzen. Det tidligere kongeslot i hansestaden, her i den nordøstlige del af Harzen, kan prale med en mere end 1.000 år gammel historie. Skattene i den lokale Domschatze-kirke afspejler stadig det Ottonske kejserdynastis pragt, et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024. Men den største skat i denne lille by i Sachsen-Anhalt er på mange måder ikke guld eller sølvskatte, men byens mere end 2.000 velbevarede bindingsværksbygninger, hvor de ælste er opført i det 14. århundrede. Der findes ikke en mere koncentreret mængde historiske bindingsværkshuse noget andet sted i Tyskland.

Fra stiftskirken Servatii på slotsbjerget er der en god udsigt over byens tage og en spadseretur gennem de brostensbelagte gader byder på maleriske bindingsværkshuse, moderne kunst bag de historiske mure og romantiske gyder, hvor vinrankerne vokser og smyger sig indenfor i de små cafeer og butikker. Her føles det som at vandre gennem et levende museum, og nogle steder står husene så tæt, at facaderne næsten rører hinanden.

Bielefeld: Historie i landskabet

”Bielefeld? Das gibt’s doch gar nicht” I Tyskland har det i årtier været en joke, at byen Bielefeld i virkeligheden ”slet ikke findes.” Det har rødder i en vandrehistorie fra en studenterfest i Kiel, hvor en gæst fra Bielefeld gjorde sin entre i det løsslupne selskab, der aldrig havde hørt om den lille landsby. Men den slags spydigheder rammer dog ikke den smukke by's indbyggere her den nordøstlige del af Nordrhein-Westfalen, for byen har utroligt meget at byde på. Bielefeld ligger ved foden af den store Sparrenburg-fæstning og byens gamle Ravensberger Spinnerei – der i tidligere tider var et af de førende hørspinderier på det europæriske marked – er i dag hjemsted for museer, biografer og udedørsarrealer som bruges til blandt andet open air koncerter. Den smukke herregård Waldhof huser moderne udstillinger fra den kendte 'Kunstverein' (siden 1929).

Området omkring Alter Markt i den gamle bydel er præget af smukke bindingsværkshuse med en historisk plads, der fascinerer med imponerende bygninger som Bankhaus Lampe og den storslåede Weser-renæssancebygning Crüwell House udsmykket med 7.000 Delft-fliser. Det er også svært at overse den grønne Teutoburger Wald, der med sine grønne højder løber midt gennem Bielefeld og inviterer til gode vandreture.

Celle: Liv i de gamle bindingsværk

Bindingsværkshusene ligger som perler på en snor i gaderne i den gamle bydel i Celle, en by i Niedersachsen, der har fået tilnavnet ’den sydlige port til Lüneburger Heide’. Over 500 nænsomt restaurerede og fredede bygninger skaber et sammenhængende bybillede, der samtidig udgør et af de største bindingsværksensembler i verden. Mange af de gamle huse har stadig en passage til gårdspladsen, hvor bønderne engang bragte høsten ind. I dag huser mange af dem butikker, caféer og restauranter, så man skal ikke nøjes med at beundre de arkitektoniske perler udefra. Gå ikke glip af Hoppener Haus fra 1532, dekoreret med fabeldyr, eller Alte Lateinschule i den hyggelige Kalandgasse.

Fra 1378 til 1705 var Celle den officielle residens for den lüneburgske del af den tyske fyrsteslægt Welf. Der er også en interessant forbindelse til Danmark: Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, blev forvist til byen i 1772 og levede her til sin død i 1775 sammen med sin veninde, tidligere overhofmesterinde Louise von Plessen, der ligeledes var forvist. Dronningens sarkofag kan ses i krypten i Stadtkirche, der sammen med den franske have og barokslottet også er et besøg værd.