Pressemeddelelse —
München Klar til at Blæse Fodboldverdenen Omkuld
"Geht's raus und spielt's Fußball“ (Gå ud og spil fodbold), var Franz Beckenbauers taktiske instruktion før VM-finalen i 1990. Med denne simple, men inspirerende besked opfordrede han sine spillere til at overtænke mindre, spille bold og nyde kampen. Beckenbauer, også kendt som "Kejseren," blev født den 11. september 1945 i München og huskes som en af fodboldens største personligheder. Han spillede 396 Bundesligakampe, hvor han scorede 44 mål og som æresanfører for både det tyske landshold og Bayern var han en central skikkelse i sportens verden. Beckenbauer døde den 7. januar 2024 i en alder af 78 år.
Der fløjtes til kamp for første gang i EM turneringen i Arena München, når de tyske værter møder Skotland den 14. juni kl. 21. Denne åbningskamp markerer starten på en måneds fodboldfest i den bayerske hovedstad, og mon ikke mange vil sende Beckenbauer en kærlig tanke. Den officielle fanzone ved Det Olympiske Stadion vil samle op mod 30.000 fans, der skaber deres helt egen fest. Der vil naturligvis være storskærmsarrangementer på alle spilledage, både ved stadion og rundt omkring i byen, samt et omfattende aktivitets- og kulturprogram med underholdning for alle aldre.
München Arena lægger græs til seks kampe, herunder fire gruppekampe, en ottendedelsfinale og en semifinale. Tirsdag den 25. juni er det Danmarks tur til at spille i den store arena med plads til 67.000 tilskuere, når det danske landshold møder Serbien. Mindst 15.000 danske fans forventes at være til stede for at støtte deres hold.

Surf i parken
Mellem kampene og på spillefrie dage kan de mange tilskuere gå på opdagelse i den bayerske hovedstads mange bydele og kulturtilbud. I parken Englischer Garten er der god plads til at slå picnic-tæppet ud eller besøge Biergarten ved det kinesiske tårn. Ved indgangen fra Prinzregentenstrasse hiver mange lokale unge våddragten frem og hopper på surfboardet og surfer på Eisbachwelle.
I centrum af byen dominerer de to kuplede tårne på Frauenkirche, der kan ses videnom. Indkøbsgaden Kaufingerstrasse løber tæt forbi, og på den centrale Marienplatz kan man beundre Det Nye Rådhus med det smukke klokkespil. Sultne sjæle kan besøge Viktualienmarkt, som både rummer et hav af boder med frisk frugt og grønt men også en masse restauranter med udsøgt mad. Efter besøget kan man slukke tørsten i det berømte Hofbräuhaus i Bräuhausstrasse.

Museer i verdensklasse og bydele i bevægelse
Kulturinteresserede kan besøge et eller flere af Münchens mange fremragende museer. Et af verdens største tekniske museer, Deutsches Museum, kan besøges på Museumsinsel. Det Gamle Pinakothek hører også til på scenen over verdens mest betydningsfulde museer og gemmer på malerier af de mest prominente malere fra det 14.-18. århundrede som Dürer, Breughel, Rembrandt m.fl. Münchens pendant til Kødbyen i København hedder Schlachthofviertel med tilnavnet Byens Mave. Her skyder små barer og mikrobryggerier op blandt de få slagtere, der stadig holder fanen højt, og er med til at transformere bydelen fra håndværk og småindustri til kultur. Det gamle arbejderkvarter Haidhausen emmer af stemning fra de mange små cafeer, bagerier, blomsterhandlere og andre småbutikker, og på Wiener Platz kan man besøge Münchens første Biergarten.

En smuttur til Alperne
München er porten til Alperne, og med toget er man i Garmisch-Partenkirchen på en times tid. Den kendte vintersportsby er også hyggelig om sommeren, og selv på en endagsudflugt kan man nå at se den berømte skihopbakke fra nytårskonkurrencen eller at gå en tur gennem slugten Partnachklamm.
Relaterede links
Emner
Kategorier
Om DZT
Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.
DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:
• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel
• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder
• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation
Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.
DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.
er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.
DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er
- Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
- Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
- Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation
Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.
DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.