Gå til indhold
Et wellness-ophold i Nordtyskland er ferie for krop og sjæl
Et wellness-ophold i Nordtyskland er ferie for krop og sjæl

Pressemeddelelse -

Nordtyske vinterrejser for krop og sjæl

Nordtyske vinterrejser for krop og sjæl

Nytårsforsætter er ofte noget med at være mere aktiv, mere nærværende, sundere. Og hvorfor ikke tage hul på forsætterne i Tyskland, der har en helt anderledes kurtradition end Danmark.

I en moderne udgave indfrier den til fulde behovet for wellness, mindfulness, aktive timer i den friske natur - og sund mad.

Vi har samlet en lille nytårsspakke af tilbud i Niedersachsen, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein, som I finder herunder, med ønsket om et godt, sundt og stressfrit 2018. Samtidig minder vi om, at kampagnen Ein smuttur, der samler en lang række pakketilbud til danske turister, løber videre også ind i næste år.

Med venlig hilsen

Tysk Turist Information

Stjernestunder i Niedersachsen

Niedersachsen, Tysklands næststørste delstat, breder sig fra Nordsøen og Holland i vest helt op til Hamburg og Schleswig-Holstein i nord og ned til Kassel mod syd.

Med overkommelige bjerge, vældige skove, vidtstrakte heder og idylliske floddale er Niedersachsen skabt til aktiv ferie.

Kombineret med kur, spa og wellness, hvor man kan komme i fageksperters kyndige hænder, er der ikke meget at betænke sig på: Står nytårsforsættet på velvære og sundhed, er Niedersachsen et godt bud.

11 af de bedste steder i Niedersachsen, når det gælder wellness, har ovenikøbet fået mellem tre og fem af de fornemme ”Wellness Stars”. Wellness Stars er en certificering, som hoteller, termalbade og spa-anlæg kan opnå, alt efter udvalget af behandlinger, beliggenheden i naturen og kvaliteten af stedets service.

Fire hoteller og seks wellness-anlæg i Niedersachsen har fået det eftertragtede kvalitetsstempel. Et enkelt sted har derudover fem Medical Wellness Stars, der kun gives, hvor man også tilbyder decideret lægelig behandling.

Find de bedste wellness-steder i Niedersachsen – og i resten af Tyskland – og læs mere om Wellness Stars her.


Mindful på Lüneburger Heide

Spirituelle rejser, gerne til fods, er et behov, der trænger sig mere og mere på i et stressfyldt hverdagsliv. Man behøver ikke tage langt væk for at kombinere turen med en rejse i sindet.

Flere ruter i Tyskland er forbundet med mere berømte strækninger af Camino de Santiago de Compostela; de hedder Jakobswege efter den hellige Sankt Jakob og er markeret med en jakobsmusling i stiliseret form.

Jakobusweg Lüneburger Heide er et eksempel på sådan en pilgrimsvej, hvor det ikke så meget handler om at finde vejen til gud men vejen til sig selv i denne nye langsomhed, der passer godt sammen med stille rolige vinterdage på heden. Ruten blev ”genopfundet”, efter at man i 2000 fandt 50 pilgrimsmærker fra middelalderen, og nu kan man igen gå ruten ved at følge hjælp den gule musling på blå baggrund. Stien fører forbi kirker, klostre og gravhøje, og ruten går gennem stille skove, forbi klukkende bække og udstrakte hedestrækninger.

Jakobusweg Lüneburger Heide begynder ved St. Jacobi Kirche i Hamburg, hvorfra pilgrimme allerede i 1255 begyndte deres færd mod Santiago de Compostela. Herfra går turen til Soltau, måske forbi Walsrode eller gennem Naturpark Südheide og forbi Kloster Wienhausen og gennem Celle. Det er ikke så vigtigt, hvilken rute man vælger. Målet er selve pilgrimsvandringen, at tømme hovedet og være klar til at vende tilbage til hverdagen med nye kræfter.

De to ruter er tilsammen på ca. 390 km, og der er mulighed for at overnatte på herberger undervejs – men det anbefales at reservere plads hjemmefra. Alt hvad man har brug for at vide for at tage på pilgrimsvandring på Jakobusweg Lüneburger Heide findes her. På hjemmesiden kan man også finde guidede pilgrimsvandringer.

Pilgrim på cykel i munkenes fodspor

Sædvanligvis er pilgrimsruter stier, man går ad. Munkevejen (Mönchweg) derimod er en cykelrute.

Ruten er på 530 kilometer, og begynder man i Danmark, bevæger man sig i modsat retning af de munke, som har givet navn til ruten. De kom nemlig sydfra, da de i middelalderen bragte kristendommen nordpå til de genstridige danskere. Munkevejen går fra Bremen tværs gennem Niedersachsen og videre nordpå over Glückstadt helt op til Schleswig-Holstein og Puttgarden på Fehmarns Østersøkyst. Faktisk fortsætter ruten også ind i Danmark – fra Rødbyhavn til Roskilde – også her under navnet Munkevejen.

Kendetegnende for ruten er tusind år gamle kirker, hvis tårne rager op i landskabet, lange tyste strækninger gennem marker og engdrag. Rutens logo er en port, der åbner for synet af en lille kirke med tårn. Den er beskrevet i en ny brochure med tips til overnatning, seværdigheder, kirker, cykelleje og –reparation.

Man kan også hente inspiration til turen, få forslag til etaper og købe pakkerejser og kort til ture på en hjemmeside om Mönchweg. Læs mere om cykel-pilgrimsruten her og find inspiration til andre spirituelle rejser i Tyskland her.

Gode priser på smutture til hele Nordtyskland

Det gode danske begreb en smuttur er i en kampagne med de nordtyske delstater blevet til ein smuttur, der med gode tilbud skal lokke danske turister til at rejse til Nordtyskland på korte ophold.

Man behøver jo netop kun en kort rejse for at opdage, at nok ligner dele af det nordtyske landskab det danske, men man får hurtigt oplevelsen af at være langt væk hjemmefra. Det skyldes byggestil og historiske steder men også udbuddet af spa og wellness, restauranter, aktiviteter i naturen og muligheder for børn for blot at nævne nogle få.

Kampagnen fortsætter ind i 2018 med nye tilbud. Et par fridage hen over vintermånederne kan man f.eks. bruge sammen med vennerne eller partneren på et wellnessophold i Cuxhaven ved den tyske Nordsøkyst, hvor man kan få en peeling med havsalt og økologisk olie og gå lange ture ved havet eller tage på vadehavsvandring.

Der er også store rabatter på en vinterferie i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. F.eks. kan man spare op til halvdelen af prisen på et ophold på et feriehus i Van der Valk Resort Linstow i det mecklenburgske søområde. Her er spa- og fitness-afdeling - mest for voksne - og badeland og eventyrlegeplads, hvor børnene vil elske at boltre sig.

På en særlig smutturs-hjemmeside finder man de nyeste tilbud og rejseinspiration delt op efter rejsemål, så man selv kan sammensætte sin egen smuttur til Nordtyskland. 

Emner


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark