Gå til indhold
BER - Landside © Flughafen Berlin Brandenburg
BER - Landside © Flughafen Berlin Brandenburg

Pressemeddelelse -

Ny Berlin-Lufthavn åbner snart

Den nye storlufthavn Berlin Brandenburg åbner efter planen i slutningen af oktober.

Så er der ikke længe til, at den nye Berlin Brandenburg Airport (BER) slår dørene op for passagerer og flytrafik. Den nye tyske hovedstadslufthavn er nemlig ved at være klar. Allerede i juli var hovedterminalen klar, landingsbanerne ligeså, taxivejene meldtes klar, og alle driftstilladelser var på plads.

”Arbejdet med at færdiggøre Berlin Brandenburg Airport ser ud til at lykkes efter planen. Det er glædeligt at se, og jeg ser personligt frem til at benytte den nye lufthavn. Udfordringerne i tilblivelsesprocessen har været til at få øje på, men nu er der snart grønt lys for take off”, siger Bo Schou Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

Den officielle åbningsdato har siden november 2019 været 31. oktober 2020, og det holder. Konstruktionsarbejdet i den fremtidige Berlin-lufthavn er i den absolutte slutspurt, og der er herudover indledt en udvidelse af lufthavnen allerede.

Det er nemlig besluttet at udvide antallet af standpladser. Vest for hovedterminalen bliver der opført én ekstra standplads, og herudover vil der efter planen blive anlagt yderligere 15 ved forpladsen E2. De nye standpladser er beregnet til kort- og mellemdistancefly (Airbus A320 og Boeing 737).

Tegel oplevede udfordringer med et tilstrækkeligt antal standpladser, og det ønsker BER ikke at gentage.

Det ekstra arbejde med standpladserne forventes afsluttet ultimo 2021, og storlufthavnen vil herefter have totalt set 144 standpladser til fly. Der bliver desuden etableret arealer til snerydning (sne).

Berlin Brandenburg Airport skal erstatte de to nuværende Berlin-lufthavne, Tegel og Schönefeld. Som det i øjeblikket er tilfældet for lufthavne og luftfart generelt, har de begge oplevet et voldsomt reduceret antal passagerer under coronapandemien.

COVID-19

I alle terminaler og terminalområder i den nye lufthavn skal passagererne bære mund- og næsebeskyttelse og overholde de generelle regler om afstand og hygiejne. På grund af ændrede processer ved sikkerhedskontrollen må hver passager kun medbringe et stykke håndbagage.

Emner


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark