Gå til indhold
Bonn: Rhein med Siebengebirge i baggrunden © DZT / Francesco Carovillano

Pressemeddelelse —

Vi fejrer stadig Beethoven – på gåben

Fejringen af Beethoven fortsætter – vi kan nemlig helt konkret følge i hans fodspor. Og i denne tid, hvor naturen trækker mere end nogensinde, kan vi gøre det udendørs. Skridtene kan tages på en vandrerute ved navn Beethoven Wanderweg, hvor man traver samme rute som Beethoven gjorde så mange gange i sit liv. Ruten er 15 kilometer lang, og hvem ved, om han har fået ideer til sin imponerende musik på netop denne rute.

I 2020 havde Beethoven 250-års fødselsdag, og Bonn, hans fødeby, havde planlagt et musikalsk festfyrværkeri. Et lidt uheldigt år, for desværre stod næsten alt i COVID-19’s tegn. Alligevel blev nogle af jubilæumsaktiviteterne gennemført, blot virtuelt, og andre er heldigvis udsat til 2021.

Bonn er fødestedet for den tyske stjernekomponist, Ludwig van Beethoven. Det er stedet for hans barndom og stedet for hans musikalske uddannelse.

Bonn: Ludwig van Beethoven als Bonner Weltbürger © Beethoven Jubiläums Gesellschaft GmbH / Sonja Werner

Udflugterne i naturen omkring hans hjemby har især formet ham, fortælles det. Og også derfor er denne Beethoven Wanderweg anlagt, hvor man i bogstaveligste forstand kan følge i hans fodspor og vandre i Siebengebirge, ligesom Beethoven gjorde. Heisterbach-klosteret, Petersberg og Drachenfels-plateauet var fremtrædende og betydningsfulde steder i Beethovens liv. Vandrestien går også ind igennem Bonn og er 15 kilometer lang. Langs ruten er der 42 markører (med et fint ”B” indgraveret), som kan lede en på rette vej.

Konigswinter: Schloss Drachenburg am Rhein © AdobeStock / saiko3p

”Beethovens vandresti er det vigtigste projekt fra Tourismus Siebengebirge GmbH - med støtte fra byen Königswinter og Rhein-Sieg-distriktet - som en del af Beethovens jubilæumsår 2020. Og i virkeligheden kan man fejre Beethoven herfra og til evigheden, for han vil for altid – i hvert fald i min optik – forblive interessant. Hans liv og det enorme arbejde, han udførte, som komponist, kunstner, humanist, visionær og naturelsker har sat aftryk mange steder i vores fælles historie og kultur”, siger Bo Schou Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

Spis og drik undervejs

De, der vandrer, bør også indimellem holde pause. Der er da også mange steder på ruten, hvor god mad kan indtages, og hvor glasset hyppigt fyldes op. Måske endda af en Beethoven-øl som på Ennert-bryggeriet. Men der er også mulige ’stoppesteder’, hvor forfriskninger kan nydes, på selve Wanderweg. Med udsigt fra Drachenfels eller Petersberg eller på kulturelt betydningsfuld jord såsom i klosterstuen i Heisterbach-klosteret.

Udsigt fra Petersberg © Beethoven Jubiläums Gesellschaft GmbH / Sonja Werner

De rustikke skovrestauranter Milchhäuschen og Waidmannsruh har også megen charme og opfordrer vandrere til at indsnuse den friske Siebengebirge-luft på terrasserne. Lidt uden for den slagne vej lokker bjergkroen på Oelberg med en udsigt ud over hele Beethovens vandresti.

Vandringen forbinder alle centrale punkter i Beethovens tidlige liv men også fra hans begyndende voksenliv.

Sværhedsgrad: medium

Fakta om Beethoven:

Vidste du

  • …at Beethoven tidligt blev døv og alligevel komponerede vidunderlig musik lige til sin død?
  • …at han fik et meget klodset høreapparat, som stadig kan ses på museet i Bonn, og som har meget tilbage at ønske, hvis man sammenligner med nutidens diskrete og justerbare af slagsen
  • …at Beethovens museum i Bonn, som var hans fødehjem, ligger i Bonngasse 20
  • …at sidste gang, Beethoven stod på en scene, var i en alder af 53 år, og at han var stokdøv på det tidspunkt. Det var til premieren på hans 9. symfoni, og han havde tilføjet et kor, så han i det mindste kunne mundaflæse dem og på den måde følge med i, hvad der foregik
  • …at der var stående applaus, og folk gik amok i glæde, men at han kunne ikke høre det – kun se deres begejstrede ansigter
  • …at Beethoven døde tre år efter premieren på hans 9. symfoni og lå lit de parade. Man anslår, at 20.000 mennesker gik forbi ham for at vise ham den sidste ære (men faktisk snuppede de også alt hans hår, sikkert for at have et minde om den store komponist)
  • …at Beethoven i en tidlig alder fik en violin af sin far. Han lærte både at spille violin og klaver, inden vi andre (nærmest) lærte at sidde stille
  • …at Bonn er - udover Beethovens museum - et interessant sted at besøge. Det er den tidligere regeringsby og hovedstad med en smuk placering ved Rhinen. Også andre interessante museer i byen er værd at gå efter

Se film fra Beethoven Wanderweg her...

Emner

Kategorier


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation

Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

  • Bonn: Beethoven-Haus
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    1928 x 2717, 15 MB
    Download
  • Bonn: Rhein mit dem Siebengebirge
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3500 x 2335, 3,45 MB
    Download
  • Bonn: Stadtansicht mit Rhein und Siebengebirge im Hintergrund
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 6,73 MB
    Download

Relateret materiale

  • Festspillene i Bayreuth er tilbage

    Efter to år med først en corona-aflysning og en festival med halveret kapacitet er festspillene i Rayreuth tilbage på fuld styrke. Programmet for den traditionsrige Wagner-festival er offentliggjort, og opera-fans kan godt begynde at glæde sig.

  • Podcast for Beethoven

    Beethoven får sin egen podcast-serie i anledning af 250-års jubilæet i år.