Pressemeddelelse -

Dansker scorede kassen på Europa League

Torsdag i sidste uge måtte Unibet Danmark til lommerne i stor stil – og det takket være en dygtig spiller fra Djursland, der ramte intet mindre end et odds på 28.439!

 

Spilleren havde kastet sin kærlighed på kvalifikationskampene til Europa League og valgt at sætte sit spil i system. Det er han nok glad for, eftersom en indsats på 149 kr. kastede hele 417.000 kr. af sig.

 

Systemet Lucky 15, (hvor man spiller alle kombinationer, singler, doubler, tripler, etc.) var bygget op omkring 4 kampe, hvor der blev satset – og vundet - på halvleg/fuldtids-stillingerne.

 

”De europæiske kval-kampe er traditionelt nogle vanskelige størrelser at blive kloge på, ”siger pressechef Per Marxen fra Unibet, ”men vi har godt nok aldrig hørt om nogen, der har ramt et odds på over 28.000 før. Så selvom det kostede dyrt, er det jo rart, at vi kan være nationale og ønske tillykke til den dygtige spiller fra Djursland.”

Fodbold Odds

Emner

  • Sport

Kategorier

  • fodboll
  • odds
  • unibet

Om Unibet

Unibet blev grundlagt i 1997, og er noteret på NASDAQ OMX Nordic Exchange i Stockholm. I dag er Unibet en af de største privatejede spillevirksomheder i Europa, og www.unibet.com findes på 20 sprog. Unibet har flere end 3.1 millioner kunder i mere end 100 lande. Unibet er medlem af EGBA, European Gaming & Betting Association og certificeret af G4, Global Gaming Guidance Group.