Pressemeddelelse -

Star Clippers vender tilbage til Sydøstasien i vintersæsonen 2016/17

Krydstogtspecialisten Star Clippers har annonceret en ny vintersæson i Thailand, Malaysia og Singapore fra december 2016 til april 2017. Sæsonen markerer selskabets tilbagevenden til regionen for første gang siden marts 2010.

Skibet Star Clipper - med plads til 170 passagerer - afslutter sin sommersæson 2016 i Middelhavet og sejler herefter via Suez kanalen og Sri Lanka til Phuket, hvor det skal holde til vinteren over. Herfra vil skibet fra d. 2. december sejle rundture af syv nætters varighed på to forskellige ruter samt ture til Singapore.

Der bliver tale om to ruter; en nordgående og en sydgående, samt 7 afgange, der enten starter eller slutter i Singapore. På de to rundture vil Star Clipper udforske Phuketkystens mange småøer, der kun er tilgængelige fra vandsiden og byder på nogle af verdens smukkeste strande og en fascinerende undervandsverden. Der bliver rig mulighed for at solbade, snorkle og dyrke forskellige former for vandsport. Passagerer kan også tage på fotosafari i skibets Zodiac-båd eller gå på opdagelse til fods.

Stop undervejs på turen inkluderer:

Nordgående fra Phuket:

- Ko Surin National Marine Park, en klynge af fem skovdækkede øer med ypperlige strande og et storslået undervandsliv

- Similan Islands, en skærgård af koral og granit med krystalklart vand og alsidigt dyreliv

- Ko Rok Nok, en ubeboet ø med fantastiske rev

- Langkawi i Malaysia, med skønne strande og templer

- Ko Kradan, et strand-resort med afslappet stemning

- Phang Nga Bay, fascinerende landskaber med kalkstenstårne og skjulte vige

Sydgående fra Phuket:

- Ko Butang, med skønne strande og verdensklasse-snorkeling

- Penang, med alsidig kolonial arv

- Ko Adang, en lille uberørt ø i Tarutao National Marine Park

- Ko Rok Nok, en ubeboet ø island med fantastiske rev

- Phang Nga Bay, fascinerende landskaber med skov, kalkstenstårne og skjulte vige

- Similan Islands, en skærgård af koral og granit med krystalklart vand og alsidigt dyreliv

Star Clippers´ grundlægger og ejer Mikael Krafft udtaler: “Vi har ventet længe på at genoptage disse populære ruter, og nu vender vi tilbage til Sydøstasien for at udforske strande, øer og områder, som andre cruise-selskaber ikke har mulighed for at besøge. Fra 15 års erfaring i området ved vi, hvor populære vinter-sejladserne er blandt både naturelskere og gæster, der sætter pris på den helt særlige sejloplevelse ombord på et elegant sejlskib i troperne.”

Seslakbets skib Star Flyer fortsætter med omfattende Cuba-ture fra Havana og Cienfuegos i vinteren 2016/17 kombineret med længere cruises ved St. Maarten og gennem Panama kanalen. Royal Clipper sejler fra Barbados hele sæsonen og mod Grenadinerne og de britiske Jomfruøer samt to ture af 14 nætters varighed til ‘ABC øerne’ (Aruba, Bonaire og Curacao) og forlængede ture i forbindelse med jul og nytår.

Star Clippers’ program for vinteren 2016/17 bliver sat til salg i juni 2015.

For booking; kontakt +37797978400 eller besøg www.starclippers.com.

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • vinter
  • phuket
  • singapore
  • thailand
  • asien
  • sejlads
  • cruise

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism og Star Clipper. Dere vil på vor newsdesk blive opdateret med information fra både Trinidad & Tobago, Jordan og om Star Clipper sejlskibskrydstogter

Relateret materiale

  • Store rabatter og fordele på julecruise med Star Clippers

    Omkring en halv million danskere har de seneste år valgt at holde jul i udlandet. Storbyer ligger selvsagt højt på listen, men der er mange forskellige muligheder for dem, der ønsker at fejre højtiden under fremmede himmelstrøg - og måske især at lægge sne og kulde bag sig.
    Jul under Caribiens sol
    Et julecruise til Caribien med selskabet Star Clippers byder på fantastisk vejr, unikke naturop

  • Få op til 20 % rabat på det næste cruise med Star Clippers i 2016

    Uanset årstiden er der noget helt særligt ved at befinde sig ombord på et stort og elegant sejlskib. Med et Star Clippers cruise kan I nyde det lune forår, den farvestrålende sommer eller det milde efterår i den østlige og vestlige del af Middelhavet.
    Star Clippers´ tre skibe sejler til og fra store havne som Athen, Barcelona, Cannes, Malaga, Malta, Rom og Venedig og besøger undervejs spændende

  • Oplev et anderledes Grækenland på øhop med Star Clippers

    De tre skibe i Star Clippers-flåden er en moderne genskabelse af de klassiske Clipper-sejlskibe, der dominerede verdenshavene i det 19. århundrede. Skibene tilbyder første-klasses overnatning og restaurant - og er samtidigt små nok til at kunne gå ind i de mindre, intime havne. Tag på eksklusivt øhop i sensommeren med Star Clippers og oplev et anderledes og autentisk Grækenland.