Pressemeddelelse -
Tórshavn tager et sundt initiativ med tre nye udendørs fitnessanlæg
"Vi satser målrettet på at gøre motion så let tilgængeligt som muligt, og vores udendørs fitnessanlæg er et stort skridt fremad," siger borgmester Heðin Mortensen.
Der er fart på borgerne i den færøske hovedstad. Bystyret satser helt bevidst på at styrke folkesundheden ved at gøre leg og motion så let tilgængeligt som muligt for borgere i alle aldre, lige fra børnehavebørn til seniorer. Derfor bliver der løbet til den store guldmedalje, ligesom der bliver svedt i gymnastiksale og i fitnesscentre. Det er alt sammen godt, men kan også være besværligt.
"Når man går i fitnesscenter eller bruger gymnastiksale, så sker det på hold, hvor man skal bestille plads og komme til en bestemt tid," siger borgmester i Tórshavn, Heðin Mortensen. "På nogle af mine rejser havde jeg imidlertid set redskaber til udendørs træning, og det kunne jeg se perspektivet i. Her kan man jo træne frit, når man har tid og lyst. Det må tiltale en gruppe, som ellers ikke får rørt sig så meget."
Der var ikke langt fra tanke til handling, og snart var det første anlæg stillet op i Tórshavn. Det består af 13 fitnessredskaber af mærket Norwell, leveret fra Uno Koncept og de lokale folk i Innspark.
En succes lige fra starten
"Det første anlæg blev en succes med det samme. Seniorerne tog det hurtigt til sig, og mange af byens løbere gør også stop her for at træne og strække ud. I år har vi så fået et anlæg mere i byens vestlige del, ligesom bygden på øen Nólsoy ud for Tórshavn også har fået et fitnessanlæg, der bliver flittigt brugt. Heldigvis har vi fundet redskaber, der kan holde til både daglig brug og færøsk klima," oplyser borgmesteren.
Hermed hentyder han til, at det ganske ofte regner på Færøerne, ligesom der er meget salt i luften, og begge dele er hårdt ved redskaber og maskiner, der er udført i metal. Men den enkle mekanik og den pulverlakerede overflade på Norwell redskaberne kan tåle mosten.
Det kan borgmesteren i øvrigt også selv. Hvis man tror, at han tilbringer hele dagen på borgmesterkontoret og lader sine bysbørn om træningen, så tager man fejl. For han er helt med på, at motion øger livskvaliteten. "Jeg starter hver morgen med en løbetur ved sekstiden og ville nødig undvære motion i hverdagen," slutter borgmester Heðin Mortensen fra Tórshavn.
___________________________________________________
For flere billeder, venligst kontakte Sara Eklund, Marketing Manager, UNO
E: se@uno.dk T: 23 29 25 55
Related links
Emner
- Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler
Kategorier
- motion
- innspark
- uno
- uno koncept
- tórshavn tager et sundt initiativ
- torshavn fitness
- torshavn
- fitness anlæg
- fitness park
- fitnesspark
- fitness
- motions anlæg
- motionsanlæg
- motionspark
- færøerne
UNO forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010 og 2011.