Pressemeddelelse -
Zuiver – et nyt brand kommer til Danmark
Hollandske Zuiver indtog det danske marked i maj, og de skelsættende møbler markerer sig især ved et stærkt farvevalg og design, der har et helt unikt look.
Zuiver er en ener, som fremtryller enestående møbler med æstetik og ’turden’. De progressive hollændere har med deres trendsættende design og øje for detalje skabt et nyt og spændende sortiment, der ofte bærer præg af et udfordrende og samtidig historisk islæt.
Unoliving udvalgt som lanceringspartner
På det danske marked har Zuiver valgt Unoliving som partner. ”Zuiver er virkelig en spændende møbelleverandør at få ind på det danske møbelmarked, da de skaber produkter, som giver liv og farve til rummet, men samtidig har de også et helt unikt udtryk”, fortæller direktør for Unoliving, Janne Madsen og forsætter; ”Vi er virkelig stolte af, at Zuiver valgte Unoliving som lanceringspartner på det danske marked og dermed som de allerførste, der kan forhandle de populære møbler. ”
Anatomi & Patchwork
Den hollandske møbelproducent blev grundlagt i 1998, og de har oplevet stor succes på det hollandske marked. Helt særligt er det, at de foruden deres eget møbelværksted, også har skabt et solidt samarbejde med anerkendte lampe-designere som Jos Kranen og Frederike Top.
Især den anatomiske lampe, Muscle, designet af Jos Kranen, der har taget afsæt i menneskekroppen, skiller sig ud fra den klassiske standerlampe.
Derudover er Eleven Stolen en af Zuivers flotte kreationer, der er skabt ud fra et patchwork, der giver den æstetiske stol et helt særligt udtryk. Med de mange forskellige stykker stof bindes stolens sæde sammen, og samlet får den et malerisk udtryk, der vil sparke liv i de fleste hjem.
Stolen fås både med patchwork, denim og læder.
Related links
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- zuiver
- møbel
- stole
- lamper
- design
- gulvlampe
- living
Unoliving.com er Danmarks største online møbelshop. Med mere end 3000 møbler og boligartikler samt fri fragt til hoveddøren er målet at gøre det let at finde nye flotte møbler til hjemmet.
For yderligere information besøg os på unoliving.com eller kontakt PR ansvarlig Anette Damgaard på 2292 8908.