Nyhed -

Infomøde i Glostrup: Mød Mohammed bag vaskerigiganten A-Vask

I 2005 startede brødrene Bilal og Mohammed Warrad vaskeriet A-Vask, som i dag er blandt de fire største vaskerier i Danmark. Med den eksplosive vækst fik A-Vask brug for penge til at udvide produktionen, men investeringerne krævede mere kapital end banken kunne komme med. Mød virksomhedens ejer, Mohammed Warrad, på vores gratis infomøde i Glostrup den 25. marts og hør, hvordan A-Vask kunne fortsætte væksten med et Vækstlån.

Mohammed Warrad, ejer af A-Vask, vil på vores infomøde i Glostrup fortælle, hvordan kunderne væltede ind, og væksten gik hurtigere, end deres bank kunne følge med.

Hør hele historien om virksomheden og Mohammeds oplevelse med Vækstfonden på vores gratis og uforpligtigende infomøde den 25. marts på Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41. Mødet varer fra klokken 8.30 til 10.00, og vi byder på kaffe og brød en halv time inden mødestart.

Dagens program

  • Kaffe og morgenbrød.
  • Erhvervskundechef fra Vækstfondens kontor i Hellerup, Anders Chr. Andersen, fortæller om, hvordan et lån eller en kaution fra Vækstfonden kan være med til at realisere dine vækstplaner.
  • Mohammed Warrad, der ejer virksomheden A-Vask, har netop fået finansiering fra Vækstfonden. Hør Mohammeds vilde væksthistorie og om hans oplevelser med Vækstfonden.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • vækstfonden
  • vækst
  • penge
  • lån
  • kapital
  • iværksætter
  • informationsmøde
  • finansieringsfond
  • finansiering

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Peter Bruun

Pressekontakt Kommunikationschef +45 35 29 86 31

Relaterede events