Gå til indhold
Ed Kowalczyk til VEGA med nyt album og Live-klassikere

Nyhed -

Ed Kowalczyk til VEGA med nyt album og Live-klassikere

Den tidligere Live-frontmand Ed Kowalczyks nye album, The Flood and the Mercy, udkommer i dag, den 9. september. I VEGA kan man høre både nye numre og Live-klassikere den 23. september.

Frontmanden fra Live alene

Den tidligere frontmand fra det store amerikanske rockband Live, Ed Kowalczyk, går på scenen i Store VEGA den 23. september til en siddende koncert. Aftenen er en del af Kowalczyks I Alone Acoustic-tour. Året efter Live gik fra hinanden i 2009, udgav Kowalczyk sit første soloalbum, Alive. Her fortsatte han stilen fra Live med gedigen sangskrivning, iørefaldende guitar-akkorder og sin dybe, intense vokal.


Første single fra Kowalczyks spritnye album, The Flood and the Mercy, er nummeret "Seven", som kan høres her i denne teaser for albummet. Det er Europa, der først får adgang til albummet, da det udkommer her den 9. september, og først i USA sidst i oktober. I VEGA skulle der altså være god mulighed for at høre de helt nye kompositioner live. 

Nye sange og Live-klassikere på scenen

Til sine solokoncerter spiller Ed Kowalczyk både sine nye numre fra Alive og The Flood and the Mercy, men også elskede klassikere fra Lives repertoire. Herfra kan man eksempelvis se frem til at høre "All Over You" og "Selling the Drama", som Ed Kowalczyk også optrådte med i Sydney i denne medrivende liveudgave: 


Ed Kowalczyk / 23. september i Store VEGA (siddende koncert) - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt