Gå til indhold
Emma Acs slutter sig til Vinnie Who i Store VEGA

Nyhed -

Emma Acs slutter sig til Vinnie Who i Store VEGA

Inden Vinnie Who holder en længere livepause, gæster han og bandet Store VEGA den 17. oktober med selskab fra Emma Acs, som er tilbage med ny 60’er-pop. Også duoen First Hate er support.

Emma Acs er tilbage

Nu er Emma Acs tilbage! Som 19-årig imponerede og charmerede hun anmeldere og musikfans, da hun udgav 2011-debuten Champagne. Albummet var fyldt med boblende, 60’er-inspireret pop med både festlige og syrede elementer foruden en tydelig forkærlighed for The Beatles. 


Der har været stille omkring Emma Acs noget tid, men netop nu arbejder hun på et nyt album. Så måske der også er mulighed for at høre de nye toner i VEGA? 

Emma Acs med band har tidligere optrådt på mange scener i Danmark inkl. Lille VEGA, Roskilde Festival og Spot Festival. Desuden er hun solist ved VEGAs store 50er-fest den 5. oktober. Torsdag den 17. oktober hjælper hun Vinnie Who med at sætte gang i festlighederne i Store VEGA.


First Hate
Også den unge duo First Hate varmer op for Vinnie Who den 17. oktober. First Hate består af de to københavnske musikere Joakim Nørgaard og Anton Falck. De laver musik ved hjælp af synthesizers og computerprogrammer, og deres stil kan beskrives som kryptisk, melodisk eurotrash-synthpop. 

Tidligere på året optrådte de bl.a. på festivalen Henrys Dream i Roskilde. Nu står de på scenen i Store VEGA, inden Emma Acs og Vinnie Who tager over. Hør duoen på nummeret ”In My Dreams”.

Sidste chance for koncert med Vinnie Who

Det er snart ved at være sidste chance for at opleve Vinnie Who live i noget tid. For nylig gæstede han P6 Beats program Musikmagasinet, hvor han fortalte, at han efter efterårsturnéen holder en livepause på i hvert fald et år. 


Pausen skal bruges til at indspille ny musik, som Vinnie Who allerede nu arbejder med, når bandet ikke er ude at spille koncert. Et helt nyt nummer er allerede blevet spillet live på Vinnie Whos efterårsturné, der nu går ind i sin sidste etape og når til Store VEGA torsdag den 17. oktober.

Vinnie Who + support: Emma Acs + First Hate / 17. oktober i i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Vinnie Who åbnede Orange Scene med stilsikker fest

    Vinnie Who åbnede Orange Scene med stilsikker fest

    Vinnie Who havde æren af at åbne Roskilde Festivals Orange Scene. Det skete med stilsikker, festllig sommerdisco, mener anmelderne. Kom til mere discofest med Vinnie Who 17. oktober.