Gå til indhold
God første anmeldelse af Ivory&Golds debutalbum Burst

Nyhed -

God første anmeldelse af Ivory&Golds debutalbum Burst

Debut sammenlignes med Lykke Li og Robyn
Den 8. april udkommer debutalbummet fra electropop-duoen Ivory&Gold, der i den forbindelse spiller releasekoncert i Ideal Bar lørdag den 13. april. Den første anmeldelse af Ivory&Golds kommende album, Burst, er tikket ind, og det er blevet til fire flotte stjerner fra Soundvenue.

I anmeldelsen, som er at finde i den nyeste udgave af Soundvenues trykte magasin, beskrives Burst således:

Stilen bringer uundgåeligt tankerne hen på nogle af de seneste års store svenske kunstnere som Lykke Li og Robyn, og især ”Follow Rivers” og ”Nothingness”, der med melankolsk melodiføring og et taktfast, næste kækt electro-beat, indskriver Ivory&Gold i klasse med de danseglade-trods-ulykkelig-kærlighed svenskere.

Single- og SPOT-aktuelle
Ivory&Gold, der består af sangerinden Karen Groth og produceren Ronnie Vindahl (der også producerer for bl.a. MØ), er udover albummet også aktuelle med singlen "Taxi", der i øjeblikket bliver spillet flittigt på P3. Derudover er duoen også netop blevet offentliggjort til programmet for årets SPOT Festival i Århus til maj.

Blandt VEGAs Udvalgte
Ivory&Gold var også at finde blandt de seks kunstnere, som VEGA lagde sig fast på til årets VEGAs Udvalgte. Bandet kunne således opleves til koncertaftenen VEGAs Udvalgte 2013 den 25. januar, hvor de fortryllede publikum i en fyldt VEGA Lounge med deres forførende soulede electropop.
Se videooptagelse af Ivory&Golds liveoptræden til VEGAs Udvalgte.

Ivory&Gold Releasekoncert / 13. april i Ideal Bar - Læs mere og køb billet


Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Æterisk shoegazer-band besnærer i VEGA

    Æterisk shoegazer-band besnærer i VEGA

    Dansk/amerikanske Gliss blev opdaget af Smashing Pumpkins' forsanger Billy Corgan og rost for deres über-atmosfæriske shoegazer rock. Trioen spiller i Ideal Bar torsdag den 16. maj med nyt materiale fra deres seneste album Langsom Dans.