Gå til indhold
James Arthur leverer P3's Uundgåelige

Nyhed -

James Arthur leverer P3's Uundgåelige

Ugens Uundgåelige på P3 hedder "You’re Nobody ’til Somebody Loves You" og kommer fra James Arthur, som vandt britisk X Factor 2012 og står på scenen i VEGA i det nye år. 

X Factor-vinderen albumdebuterer

Den 25-årige britiske sanger James Arthur vandt overlegent X Factor i hjemlandet i 2012 og kaldes det nye britiske stjerneskud. Hans nye single, "You’re Nobody ’til Somebody Loves You", er udvalgt som P3's Uundgåelige i denne uge. På dette soulede nummer får James Arthur for alvor mulighed for at udfolde sin unikke stemme og talent.
 

Singlen er en forløber for James Arthurs debutalbum, der udkommer den 4. november. Albummet indeholder en række spændende samarbejder, blandt andet med Emeli Sandé og produceren Salaam Remi, der tidligere har produceret musik for Amy Winehouse.


Første koncert i Danmark
Siden England fik ørene op for James Arthurs talent strøg han til tops på hitlisten med vindersinglen “Impossible”, som er et cover af Shontelles hit fra 2010.

Både "You’re Nobody ’til Somebody Loves You", "Impossible" og mange andre numre fra James Arthurs debutalbum kan høres live, når han for første gang står på scenen i Danmark den 20. februar 2014 i Lille VEGA.

James Arthur / 20. februar i Lille VEGA - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt