Gå til indhold
Marwans tredje album får stor ros af anmelderne

Nyhed -

Marwans tredje album får stor ros af anmelderne

Den aarhusianske rapper, Marwan, har netop udgivet nyt album, og anmeldelserne er i den grad positive. Det selvbetitlede album, M.A.R.W.A.N., er rapperens tredje albumudgivelse, og det har været tre år undervejs. Tre år hvor han har været ude og spille, har skrevet nyt materiale og fået ny inspiration.

Anmelderne er enige - Marwans bedste album til dato
Marwans seneste album, der kom på gaden den 24. februar, er blevet anmeldt af bl.a. MetroXpress, der har givet albummet 4/6 stjerner, Politiken der tildeler 4/6 hjerter ("Marwan leverer sit tredje og bedste album") og Nordjyske Stifstidende, der har givet 5/6 stjerner. Gaffa, der har kvitteret med 4/6 stjerner, siger bl.a. om albummet: 

"Rapperens stærkeste til dato. Attituden emmer stadig af "gadens hårde dreng", men det er på en helt anden og mindre påtaget måde, end det har været før. Albummet bliver bedre for hver gennemlytning, og når trangen til lige at høre et album igen melder sig, så har de ramt noget rigtigt." Marwan spiller releasekoncert i Lille VEGA den 5. marts, hvor sangene fra det album for første gang vil blive præsenteret live.

Marwan / 5. marts i Lille VEGA 
Læs mere og køb billet.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt