Gå til indhold
Ny koncert med Mads Langer efter udsolgt på én dag

Nyhed -

Ny koncert med Mads Langer efter udsolgt på én dag

Ny koncert med Mads Langer efter udsolgt på én dag

Det er de færreste kunstnere, der kan få en koncert i Store VEGA udsolgt på en enkelt dag. Det er ikke desto mindre, hvad Mads Langer formåede i går. Nu er en ekstrakoncert stablet på benene

Mads Langer har de seneste måneder cementeret sin position som en af Danmarks mest populære sangere og sangskrivere. Det kan aflæses på 
hitlisterne, hvor hans seneste album Behold fra 2011 nu i 23 uger har ligget i top 40. 

For nyligt annoncerede den 28-årige sangskriver, at han kan opleves i Store VEGA til april, og i mandags blev billetterne sat i salg. Allerede nu kan Mads Langer annoncere en ekstrakoncert, da den første koncert blev udsolgt på blot en enkelt dag. BIlletsalget til ekstrakoncerten starter senere i dag.

Toppen af poppen
Mads Langer har de seneste år været et omtalt navn på den danske musikscene, men for nyligt har endnu flere danskere fået øjnene op for skibonittens talent. Det er sket gennem hans medvirken i TV2’s ’Toppen af Poppen’, hvor hans unikke fornemmelse for melodi og hans sjælfulde vokalarbejde har skinnet igennem.

Bl.a. fremførte Mads Langer i programmet sangen  "Overgi’r mig langsomt", som oprindeligt blev udgivet af Sanne Salomonsen på hendes comeback-succes Unico (2009).

Nummeret er dog oprindeligt skrevet af Langer selv, og efter han tog det op i programmet, er det krøbet til tops på hitlisterne – i sådan en grad, at det netop har sikret sig en guldplade.



Mads Langer - Ekstrakoncert / Lørdag den 6. april i Store VEGA - Læs mere og køb billet 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Walk The Moon, bandet bag monsterhittet ”Anna Sun”, indtager VEGA

    Walk The Moon, bandet bag monsterhittet ”Anna Sun”, indtager VEGA

    Walk The Moon stod bag et af sommerens mest dansable hits, ”Anna Sun”. Kvartetten er kendt for at starte en fest til deres liveshows, som er et farvelade-fyrværkeri af ansigtsmaling, fængende indie-pop og energiske dansetrin. Det kan opleves i Lille VEGA lørdag den 16. marts.

  • Marie Key er helt Uopnåelig og Uundgåelig

    Marie Key er helt Uopnåelig og Uundgåelig

    Allerede før Marie Keys nye album De Her Dage udkommer den 29. oktober, er den første single ”Uopnåelig” gået rent ind hos P3 – sangen er nemlig denne uges Uundgåelige.