Gå til indhold
Rapperen Schoolboy Q kommer til Danmark

Nyhed -

Rapperen Schoolboy Q kommer til Danmark

Quincy Matthew Hanley, bedre kendt som Schoolboy Q, tager på Europaturné, der starter i maj. Her giver Schoolboy Q koncerter i en lang række lande, herunder Danmark. 

Musikkarrieren ændrede Schoolboy Qs liv
Schoolboy Q er født på en militærbase i Tyskland, hvor hans far var udstationeret i hæren. Han flyttede med moderen til Texas, og senere slog de sig ned i Californien, hvor han blev gangbanger og dealer. 

Schoolboy Q begyndte at rappe, hvilket fik ham væk fra det barske gademiljø og ændrede hans liv.

Schoolboy Q kommer med nyt album
Schoolboy Q udsendte sit første album, Setbacks (2011), efterfulgt af Habits & Contradictions i 2012, der høstede fine anmeldelser. Den 24. februar udgiver han sit længe ventede albumOxymoron, der allerede har budt på stærke singler som "Collard Greens" og "Man of the Year".

Isaiah Rashad er med på tour
Schoolboy Q er en del af Top Dawg Entertainment, som bl.a. består af Kendrick Lamar. På sin tur får han selskab af Isaiah Rashad, som også er en del af Top Dawg Entertainment. Schoolboy Q blev udpeget til XXL Magazines 2013 Freshman Class, og optrådte sidste år i juni ved BET Experience Music Festival sammen med Kendrick Lamar, Snoop Dogg og Miguel. 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt