Gå til indhold
Se Vinnie Who som spion i ny video

Nyhed -

Se Vinnie Who som spion i ny video

I videoen til den første single fra Vinnie Whos kommende album, nummeret "How Can I Be Sure", kan man opleve Danmarks ukronede disco-prins som jaloux spion.

Dansk disko-pop's absolutte frontløber, Vinnie Who, er i starten af 2013 klar med nyt album. På den, endnu unavngivne plade, fortsætter han i vanlig stil med at servere energisk pop tilsat en ordentlig portion livsglad disco. Og den første single fra den kommende plade er absolut ingen undtagelse.

Eftertænksom disco
På nummeret "How Can I Be Sure" forenes Niels Bagges karakteristiske falset-vokal med 80'er-synth og blød disco-pop. Der er kommet mere kant og eftertænksomhed i Vinnnie Whos ellers legende univers, og det tegner lovende for det kommende album.

Vinnie Who har da også været garant for en helt ny stil på den danske pop-scene, siden han slap debuten Then I Met You i 2010. Pladen opnåede stor succes og sikrede Vinnie Who adskillige nomineringer til danske musik-priser.

Anderledes video med spion-tema
Også videoen til nummeret er anderledes, end hvad man normalt tillægger den poppede disco-genre. Videoen er skabt af Jeppe Kolstrup, der også stod bag videoen til Vinnie Who's single "Accident or Will". I den nye video ser man Niels Bagge i en helt nye rolle, nemlig som jaloux spion.

Om singlen og den tilhørende visuelle side siger Bagge: "How Can I Be Sure" virker umiddelbart som et opmuntrende nummer. De sungne ord er dog noget helt andet. Det handler, for mig, nemlig om kærligheden, når den gør os mistroisk og usikker, og når man er jaloux. Jeg har været ret tændt på at lave en musikvideo med et mere konkret handlingsforløb...Desuden synes jeg koblingen mellem sangens tekst og en spion-inspireret video var rigtig sjov."

Se Vinnie Who som sårbar spion:


Vinnie Who / 14. marts i Lille VEGA
Læs mere og køb billet til koncerten med Vinnie Who i Lille VEGA 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt