Gå til indhold
Soundvenue anbefaler november-koncerter

Nyhed -

Soundvenue anbefaler november-koncerter

November er altid en af de travleste måneder i VEGA, og i år er ingen undtagelse. I fredags bragte Soundvenue en liste over de 20 bedste koncerter i november måned, og her finder man intet mindre end 11 VEGA-koncerter. 

Blandt Soundvenues anbefalinger finder man koncerter i VEGA med Schultz and ForeverAne TrolleTwin ShadowAriel Pink's Haunted GraffitiSpiritualizedThe Rumour Said Fire og Michael Kiwanuka.

Derudover anbefaler musikmagasinet også de udsolgte koncerter i VEGA med The Tallest Man on Earth, First Aid Kit, Beach House og Django Django. 

Schultz and Forever 
Det er under et år siden, 18-årige Jonathan Schultz udgav debut-ep’en Odd Stories (2011), og lige siden har den danske singer/songwriter rumsteret lydhørigt i den danske musikundergrund.

På torsdag kan den unge sanger opleves i Ideal Bar Live.


Schultz and Forever / 1. november i Ideal Bar Live - Læs mere og køb billet

Ane Trolle
Den danske sangerinde Ane Trolle, der er kendt for sin karakteristiske stemme, har mange musikalske samarbejder bag sig, og har slået sig fast på den danske musikscene med projekter som Balstyrko, JaConfetti og Trolle//Sibenhaar. Nu er hun på vej med en udgivelse i eget navn. 

Albummet har fået titlen The Honest Wall, og singlerne "Rooftop" samt titelnummeret "Honest Wall" er allerede ude.  


Ane Trolle / 16. november i Lille VEGALæs mere og køb billet
 
Twin Shadow
George Lewis Jr. debuterede i 2010 med albummet Forget, som var produceret af Chris Taylor, der til dagligt spiller i det amerikanske indie-band Grizzly Bear.

Pladen indeholder bl.a. sangene ”Slow” og ”Castles In The Snow”, og den blev rost af anmelderne både herhjemme og i udlandet. i juli udkom Twin Shadows nye album Confess, der bl.a. indeholder singlen "Five Seconds" 


Twin Shadow / 17. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Ariel Pink's Haunted Graffiti
Skal man tro retropop-bandet selv, var det noget nær en genfødsel, da gruppen i august udgav deres nye album Mature Themes. <

Inspirationerne fra hippie-årtierne er dog stadig tydelige, hvilket bl.a. kan høres på singlen ”Only In My Dreams”, både i melodien, kærligheden til tamburin-drys og gennemgående guitar-temaer. 


Ariel Pink's Haunted Graffiti / 19. november i Store VEGA Læs mere og køb billet

Spiritualized
20. november besøger Spiritualized Danmark for første gang i over fire år. De kommer til Store VEGA med hele den smurte tour-pakke og følger op på forårets anmelderoste udgivelse, Sweet Heart, Sweat Light.

Albummet fik blandt andet den meget fine karakter 8.8/10 af det anerkendte musikmedie Pitchfork, og Politiken skrev: ”…ingen er stadig så hypnotiserende gode til at finde balance mellem personlig nærhed og pompøs vælde, mellem indadvendte rockbrokker og symfoniske syner.” 


Spiritualized / 20. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Efterårskoncerter i VEGA vækker søde minder fra 1980erne

    Efterårskoncerter i VEGA vækker søde minder fra 1980erne

    Ånd bare lettet op! Det bliver ikke så kitsch, at kæmpestore plastiksmykker og spandex-bukser i neonfarver er dresscode. Dog byder VEGAs eftersårsprogram på to koncerter med kunstnere, der har haft fingrene langt nede i 80’er-kagedåsen for at hente inspiration til deres moderne electropop.

  • Post punkrock-brag i Lille VEGA

    Post punkrock-brag i Lille VEGA

    Canadiske Metz spiller kompromisløs post punkrock for fuld smæk, og deres energiske liveshows har skaffet dem prominente fans som Mudhoney og Einstürzende Neubauten. Bandet tænder op under Lille VEGA den 4. marts.

  • The Gaslight Anthem rocker Store VEGA

    The Gaslight Anthem rocker Store VEGA

    New Jersey-bandet The Gaslight Anthem indtager d. 3. april Store VEGA med deres punkede heartland-rock. Med sig har de deres seneste album Handwritten, som er mere personlig end tidligere, men stadig i forbilledet Bruce Springsteens ånd.

  • Glæd dig til dansk inderlighed i VEGA

    Glæd dig til dansk inderlighed i VEGA

    Efterårsprogrammet i VEGA byder på masser af inderlig dansk popmusik. I morgen kan Jonas Breums intime sange opleves i Ideal Bar, og snart kan bl.a. Marie Key og Søren Huss opleves..

  • Ane Trolles solodebut udkommer til stjerner

    Ane Trolles solodebut udkommer til stjerner

    Den ellers erfarne sangerinde Ane Trolle udgiver i dag, den 22. oktober, sin solodebut, The Honest Wall. Albummet er blevet taget rigtig godt imod af den danske anmelderstand, der har uddelt masser af stjerner.