Gå til indhold
To af årets nye, lovende navne gæster Ideal Bar i foråret

Nyhed -

To af årets nye, lovende navne gæster Ideal Bar i foråret

Dette forår gæster to af årets nye, lovende musiknavne, punkrock-trioen Nelson Can og singer/songwriteren Vessel, Ideal Bar Live hhv. 25. april og 18. maj med debutmateriale.

Nelson Can
Det danske pigeband Nelson Can, som mildest talt har gjort kometkarriere, siden de udgav deres første single ”Apple Pie” i januar sidste år, kan man opleve den 25. april.

Nelson Can er allerede gået det nye år i møde med en begivenhedsrig Eurosonic festival i Holland, en live-optræden på dette års Steppeulven, og en tur til Schweiz, hvor bandet bl.a. optrådte på den kendte venue, Bad Bonn.

Den punkrockede trio arbejder på et nyt album, som forventes ude i slutningen af 2013.

Vessel
Anders Mathiasen, der måske bedst er kendt som den ene halvdel af Murder, udgav i 2012 sit første solo-album, Enlettered Species under kunstnernavnet Vessel.

I Vessels musik er lyrik og musik mere intimt forbundet end sædvanligt, hvilket er et resultat af, at det er Mathiasen selv, der står bag komposition, produktion og indspilning af de fleste instrumenter.

Albummet blev af Politiken kåret som ét af 2012s bedste album. Vessel er også i gang med et nyt album, som forventes ude i løbet af 2013 og kan inden da opleves live den 18. maj, når han giver koncert i Ideal Bar.

Nelson Can + Orphans (Support) / 25. april i Ideal Bar
Læs mere og køb billet til Nelson Can i Ideal Bar Live
Vessel + Kostcirkeln (Support) / 18. maj i Ideal Bar
Læs mere og køb billet til Vessel i Ideal Bar Live


Related links

Emner

Kategorier

Kontakt