Gå til indhold

Nyhed -

VEGA-aktuelle kunstnere indtog Smukfest

Da Danmarks smukkeste festival i weekenden løb af stabelen i Skanderborg, var der en lang række VEGA-aktuelle kunstnere på programmet, og allerede før årets gæster er kommet sig over deres tømmermænd, har flere af dem fået flotte anmeldelser.

Britisk hovednavn takkede af
Et af hovednavnene på Smukfest 2012 var britiske Blur, som på fineste vis fik sagt farvel i Danmark. Fx takkede Ekstra Bladet af til Blur med 6 ud 6 mulige stjerner. Selvom om koncerten højst sandsynligt var Blurs sidste på dansk grund, kan man snart opleve bandets guitarvirtuos, Graham Coxon, i VEGA.

Graham Coxon / 13. september i Lille VEGA - Læs mere og køb billet

Dansk succes
Den danske sangerinde Nabiha gav, efter omfattende succes på landets radioer i år, også sit besyv med på Skanderborgs store scene, og det var ifølge Politikken ”en fornøjelse hele vejen igennem”. Der er med andre ord god grund til at glæde sig til Nabihas optræden i VEGA til november. Københavnske CODY som, udover at være på vej med deres andet album, spiller i VEGA i september, har også fået en flot anmeldelse af Gaffa med på vejen.

Nabiha / 24. november i Lille VEGA - Læs mere og køb billet her
CODY / 29. september i Lille VEGA - Læs mere og køb billet her

Triumf trods skader
En af festivalens helt store triumfer blev imidlertid leveret af Turboweekend. Bandet formåede, til trods for at flere af dets medlemmer var kommet til skade, at triumfere og høste roser fra anmelderne – med lidt hjælp fra musikere, som på dagen kunne bruge begge arme. Vi håber, at alle i Turboweekend er kommet sig til koncerten i Store VEGA.

Turboweekend / 29. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet her

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent

Relateret materiale

  • Album-aktuelle kunstnere indtager VEGA

    Festivalsæsonen er så småt ved at være ovre, og snart kan man igen glæde sig over flere ugentlige koncerter i VEGA. Størstedelen af de kunstnere, der lægger vejen forbi VEGA, er albumaktuelle, og Soundvenue har netop offentliggjort deres anbefalinger for 30 albums, som man kan glæde sig til i løbet af de næste to måneder. Heraf kan syv af dem nydes i VEGA.

  • VEGA-aktuelle navne får flotte Roskilde-anmeldelser

    VEGAs efterårsprogram er tætpakket med kvalitetskoncerter. Det blev blandt andet slået fast, da flere VEGA-aktuelle kunstnere fik anmelderne til at strø om sig med roser og stjerner efter deres koncerter på årets Roskilde Festival.