Gå til indhold
Sean Kuti - pressebillede
Sean Kuti - pressebillede

Pressemeddelelse -

Afrikas stjerne lyser over VEGA med Sean Kuti & Egypt 80

VEGA præsenterer
Afrikas stjerne lyser over VEGA med Sean Kuti & Egypt 80
Få skarptskårne politiske budskaber på en farverig, tempofyldt bund af rødglødende afrobeat, når Sean Kuti og legenderne i Egypt 80 rammer Store VEGA den 27. november.


Den yngste søn af Afrobeat-pioneren Fela Kuti har brugt det meste af sin karriere på at udvide sin fars massive musikalske og politiske arv. Som bandleder i Fela Kutis legendariske band Egypt 80 har han kickstartet dansefester overalt i verden.

Allerede som femårig startede Sean Kuti med at spille musik og begyndte fire år efter at varme op for sin far og Egypt 80 på deres store verdensturneer.

Da Sean Kuti i 2017 ramte Orange-scene på Roskilde Festival, var det ifølge en stærkt begejstret anmelder fra Soundvenue nærmest umuligt at stå stille til den ekstremt nærværende og højenergisk Sean Kuti og Egypt 80. I den femstjernede anmeldelse skrev han:

"Kuti og Egypt 80 leverede en overlegen opvisning i, hvor glædesspredende musik kan være, når det forener mennesker i dans og smil. Og regnen? Den var der bare og blev danset bort."

Med intense polyrytmiske toner, spillevende blæs-arrangementer og guitarmelodier, der flyver på træk til sydens sol, har bandet antændt spillesteder og festivaler verden over med nerve, nærvær og smukke budskaber om næstekærlighed og sammenhold.

Den 27. november breder smilene sig i Store VEGA, mens Kong Vinter den aften langsomt smelter i lune dansetrin.

Fakta om koncerten:
Sean Kuti & Egypt 80 (NG)
Onsdag 27. november kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 325 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Sean Kuti & Egypt 80.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt