Gå til indhold
Den 2. november kan du opleve den eminente popsnedker Ankerstjerne, når han forfører Store VEGA.
Den 2. november kan du opleve den eminente popsnedker Ankerstjerne, når han forfører Store VEGA.

Pressemeddelelse -

Ankerstjerne popper bangers i VEGA

VEGA præsenterer
Ankerstjerne popper bangers i VEGA
Den 2. november kan du opleve den eminente popsnedker Ankerstjerne, når han forfører Store VEGA med numre som “Mit Navn I Lys” og “Tag Hvad du Vil”.

Det er elleve år siden, Ankerstjerne udgav sit eminente selvbetitlede debutalbum. Siden har han modtaget platin utallige gange, både som artist, sangskriver og producer. Han har bidraget med sine gyldne pop-ører på nogle af dansk musiks største hits, heriblandt Rasmus Seebachs ”I Mine Øjne” og ”Olivia” samt Burhan Gs “Din For Evigt”, “Kalder Mig Hjem” og “Karma”.

Debutalbummet Ankerstjerne kom i kølvandet på hans første single i eget navn, ”Tag Hvad Du Vil” med Burhan G. Nummeret gik nummer to på både single og airplay-hitliste og gik platin. Det samme skete for den efterfølgende single ”Nattog” med Peter Bjørnskov, der udkom en uge før albummet. Ankerstjerne blev gæstet af navne som Rasmus Seebach, Burhan G, Xander, Alberte Winding og Sarah West.

Ankerstjerne er en fremragende historiefortæller, der formår at gøre sine tekster både personlige og vedkommende, alt imens han pakker dem ind i bundsolidt musikalsk håndværk. Med en blanding af hiphop, skarpe tekster, stærke pop numre og historiefortælling leverer Ankerstjerne et energisk og nærværende liveshow.

Nu har du endelig muligheden for at opleve ham i Store VEGA, når han pakker kufferten med hits og leverer popvarme i november.

Fakta om koncerten
Ankerstjerne (DK)
Torsdag den 2. november kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag den 15. september kl. 10.00 via VEGA.dk og ticketmaster.dk
Læs mere om og køb billet til koncerten med Ankerstjerne

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager