Gå til indhold
Anthon Edwards
Anthon Edwards

Pressemeddelelse -

Anthon Edwards er tilbage i VEGA

VEGA præsenterer
Anthon Edwards er tilbage i VEGA

Den 27. april kan du blive svøbt i bløde popmelodier, når Anthon Edwards fraserer forårssolen frem i Lille VEGA.


Den 24-årige sanger og musiker, Anthon Edwards, har holdt en udgivelsespause i 2022 og brugt tiden i studiet. Her har han arbejdet med nye producere og fundet en skarp lyd.

2023 har allerede budt på singler som “Satser Det Hele (Undercover)” og “Smukke Pige”. Med en masse ny musik og band står Anthon Edwards nu klar til at spille sin første headliner koncert i eget navn.

Anthon har tidligere udgivet egne singler såsom ”Enkelt Nat”, ”Ansigt Til Ansigt” og ”Riv Mit Hjerte ud”. Han har desuden gået sammen med Burhan G på ”Holder Os Vågne”, Marcus.wav og Thøger Dixgaard på ”Live Forever”, og Karl William på ”MER SOM”.

Anthon Edwards tændte sammen med sit musikalske sidekick, Thor Farlov, op under karrieren i X-Factor. De to storcharmører viste både Blachmann og resten af kongeriget, at de var kommet for blive. Citybois er efterfølgende blevet streamet flere end 200 millioner gange og har haft et utal af udsolgte koncerter, hvor de sammen har fået spillestederne til at ramme kogepunktet

Under Covid begyndte Anthon Edwards at eksperimentere med en skarptskåren
millennium-R&B-lyd, som han har dyrket siden han var barn. Ne-Yo´s kærlighedsballader, Ushers dansable partyhits og Craig Davids bundcharmerende vokalarbejde, er store inspirationskilder i hans arbejde med sit eget solomateriale.

Fakta om koncerten:
Anthon Edwards (DK)
Lørdag 27. april, 2024 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 15. december kl. 13.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Anthon Edwards
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark