Gå til indhold
Radkey - Pressebillede

Pressemeddelelse -

Attitude og solide guitarsoloer fra garagerock-brødrene i Radkey

VEGA præsenterer:
Attitude og solide guitarsoloer fra garagerock-brødrene i Radkey
Den amerikanske punk-rocktrio Radkey har fart på karrieren og kurs direkte mod rock’n’rollens hall of fame. De gør stop på vejen i Lille VEGA den 4. februar.

Amerikanske Radkey er indbegrebet af rendyrket rock’n’roll. De laver musik på deres egne præmisser og vil ikke kategoriseres under blot én genre. Dog kan du være sikker på, at de aldrig løber tør for guitarriffs eller badass attitude.

Bandet består af de tre brødre Dee, Isaiah og Solomon Radke, der gennem opvæksten i et lille lyserødt hus i Missouri blev fodret med indflydelser fra deres fars samling af punk, rock og metalplader. En fælles interesse for rockmusikken og provinsby-kedsomhed var de afgørende katalysatorer for Radkeys tilblivelse.

Trioens gennembrud kom i 2011, da de fik en plads som opvarmning for funk-metalbandet Fishbone, og Radkey har ikke set sig tilbage siden. Musikbranchen fik hurtigt øjnene op for bandets tillokkende mørke sind og sexede tekster. I samarbejde med Arctic Monkeys-produceren Ross Orton indspillede gruppen debutalbummet Dark Black Makeupi 2015. Resultatet var en voldsom eksplosion af forskellige nuancer punk, rock og vildskab.

I maj i år pakkede brødrene taskerne for at tage på turné med Jack White, men de har dog ikke for travlt til at udgive ny musik. Senest har rockbrødrene udsendt singlen ”Basement”, som demonstrerer en lyd, der udbreder og udvikler sig uden at gå på kompromis med rock’n’roll-attituden.

Fakta om koncerten:
Radkey (US)
Mandag d. 4. februar 2019 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter d. 10. august kl. 10.00 via VEGA.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Radkey

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent