Gå til indhold
BATHSHEBA - VEGA
BATHSHEBA - VEGA

Pressemeddelelse -

BATHSHEBA ligger hjertets anliggender på poppens alter

VEGA præsenterer
BATHSHEBA ligger hjertets anliggender på poppens alter

Den 19. oktober 2024 lukker BATHSHEBA lige dele lys og mørke ind i Store VEGA med sit forunderlige mix af melankolske ballader og sange til dansegulvet.

Den glimtende pop-diamant, BATHSHEBA, udgav den 20. oktober mini-EP'en Catch Your Tears’, der endnu en gang sender lytteren ind et skarptskåret popunivers, hvor følelserne får frit spil.


BATHSHEBA endevender på udgivelsen hjertesorgerne og følelsen af at være tabt. Gennem numrene åbner døren til kærlighedens kompleksiteter, selvopdagelse og den frygt, der er forbundet med hjertets anliggender. BATHSHEBA fortæller om udgivelsen:

"Disc 1 handler om al den hjertesorg og smerte, jeg har følt det sidste år eller deromkring. Den handler om at miste sig selv mentalt og føle at alt man gør er utilstrækkeligt. Den handler om at frygte kærligheden og om at have svært ved at træffe det rigtige valg.” 

Sangskriveren debuterede tilbage i 2020 med nummeret “Blind”. Året efter udgav hun EP’en As Of Right Now, som gave et personligt indblik i BATHSHEBAs barndom. Med sin eminente vokal får den dybsindige sangerinde sine popsange helt udover scenekanten, hvilket bla. var tilfældet på Roskilde Festivalen sidste år, som fik Soundvenue til at skrive: “Hun skinnede stadig, da koncerten var slut.”

I 2022 ramt hun for alvor en pop-guldåre, da hun med numre som “Surrender” og “Something About Her” fik massiv airplay på danske radiostationer. Sidstnævnte tilbragte imponerende 28 uger i top-100.

Udover sine musikalske præstationer er BATHSHEBA kendt for sin aktivisme og ærlige tilgang til emner, der ligger hende nært. Hun bruger sociale medier som platform for at arbejde for retfærdighed og fungerer som ambassadør for krisecentret for børn og unge, Joannahuset. Med sin ægte og ærlige tilgang samt uafviselige musikalske talent er BATHSHEBA blevet en rollemodel for sine fans og følgere.


Fakta om koncerten:

BATHSHEBA (DK)
Lørdag 19. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 235 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen
Læs mere om og køb billet til koncerten med Bathsheba.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager