Gå til indhold
Beabadoobee
Beabadoobee

Pressemeddelelse -

Beabadoobee på uendeligt repeat ❤️

VEGA og smash!bang!pow præsenterer
Beabadoobee på uendeligt repeat ❤️
Den 21. marts i Lille VEGA giver Beabadoobee vores kollektive teenageliv en stemme gennem sine nye sange fra albummet, Beatopia.

For små fem år siden fik Bea Laus alle gjort koffeinafhængige. Eller afhængige af sangen “Coffee”. Den unge sangskriver er nemlig bedre kendt som den Beadadoobee, der beroligede hvileløse hjerter med debut-megahittet “Coffee”. Singlen trender stadigvæk jævnligt på TikTok og leder fans ind i et poppet indierock-univers lidt a la lydsporet på din favorit 90 og 00’er romcom.

I sommers udgav sangerinden sit andet studiealbum, Beatopia. De fjorten sange er inspireret af et fantasiunivers, hvor Laus lod sig opsluge, når hverdagen var for meget. Hun har skrevet sangene sammen med sin liveguitarist og bedste ven Jacob Bugden. Beadadoobee fortæller om sammenarbejdet:

“I always romanticise it because in all the bands I like, the singer always works with the guitarist, and they’re the two people who make the music.”

Udover et måske/måske ikke-forhold fungerer sammenspillet, fordi de begge er tvilling i stjernetegn. Albummet er co-produceret af Iain Berryman, som har arbejdet med Arcade Fire, Florence + The Machine og Wolf Alice. Sidstnævnte deler også label med Beadadoobee.

Selvaccept og kærlighed til menneskerne omkring hende, drev Laus i sangskrivningsprocessen og gav hende mulighed for at lukke endnu mere op og eksperimentere med musikken.

Det har resulteret i både bossa nova-elementer på sangen “the perfect pair”, filippinske ballade-strejf på “You’re here, that’s the thing” og 90’er emo på “Pictures of Us”, der er skrevet med The 1975s Matt Healy, som også låner sin stemme ud på sangen. Beadadobees signatur guitarspil får dog også lov til at fylde, specielt på sangen “Talk”. Sangen bygger bro til hendes første album Fake It Flowers.

Fakta om koncerten:
Beabadoobee (UK)
Tirsdag den 21. marts kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 230 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 17. november kl. 10.00 dag via vega.dk, smashbangpow.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Beabadoobee.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark