Gå til indhold
Bernhoft - Foto: Fred Jonny
Bernhoft - Foto: Fred Jonny

Pressemeddelelse -

Bernhoft åbner for sine blødere sider

VEGA & Live Nation præsenterer
Bernhoft åbner for sine blødere sider
Den 17. april i Lille VEGA deler den hypermusikalske nordmand ud af sine stilfulde og tidsløse sange fra et nyt album.


Bernhoft er tilbage. Den norske singer/songwriter og multiinstrumentalist har i løbet af foråret og sommeren sluppet tre nye singler, der er frontløbere for et nyt album; Avenue of Loveless Hearts. Sangene er indspillet i Los Angeles, som Bernhoft besøgte i 2022 med en adresse og et telefonnummer i hånden på nogen, han aldrig havde mødt før. Det som fyldte mest i kufferten, var håbet om at skrive sange sammen.

Et år senere har samarbejdet med Neil Ormandy og Abe Dertner resulteret i et helt album, som Bernhoft beskriver som sit mest ufiltrerede og emotionelle til dato. Ikke at han nogensinde har været bange for at vise eller dele følelser, men sangeren har altid haft en analytisk tilgang til sin musik.

Sangene centrerer sig omkring observationer gjort af en romantisk person, der lader følelser reagerer med kreativitet. Dette er et album lavet om og med følelse. Tre af sangene har endda ordet "følelse" i deres titel. Bortset fra nogle gæstemusikere har Bernhoft, Ormandy og Dertner skrevet, indspillet og produceret alt på Avenue of Loveless Hearts.

Sangene "Sleep Safe Tonight" og "Ode To Collins" trækker begge to i hjertestrengene. Og selvom der er masser af romantik at finde i sange som "Let It Go", "Love Not War", "Carry You" og "Feel It The Same", er der stadig mere end nok af det, Bernhoft henviser til som højoktan-hoftevrikker-tunes.

Det soniske univers er teknisk fejlfrit, men legende. Rejsen fra det intellektuelle til det følelsesmæssige har givet denne prisvindende kunstner, fremragende showman og sublime sangskriver et endnu mere udvidet sæt færdigheder.


Fakta om koncerten:
Bernhoft (NO)
Onsdag den 17. april kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 285 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Bernhoft.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark