Gå til indhold
Den 11. december kan du komme til episk, elektronisk julefest i Store VEGA, når Bicep banker bassen i bund.
Den 11. december kan du komme til episk, elektronisk julefest i Store VEGA, når Bicep banker bassen i bund.

Pressemeddelelse -

Bicep banker bunden ud af VEGA

VEGA præsenterer
Bicep banker bunden ud af VEGA
Den 11. december kan du komme til episk, elektronisk julefest i Store VEGA, når Bicep banker bassen i bund.

De to barndomsvenner Matt McBriar og Andy Ferguson har siden 2009 udgivet eklektiske dance music, der har placeret dem på den øverste hylde inde for genren.

Bicep udgav i januar deres nye album Isles, der nåede en andenplads på den britiske album-chart. Duoen er for nyligt flyttet til London, hvilket har været en utømmelig kilde til musikalsk inspiration. Isles er spækket med et væld af samples, fra bulgarske korstykker til hindi-vokaler.

Albummet sender lytteren på en atmosfærisk og feststemt rejse gennem hypnotiske vokaler, tonstunge baslinjer og fremdrevne, knitrende beats. Bicep mestrer de fængende melodier, der svæver i et vildt fabulerende lydbillede, og de er blevet rost til skyerne for deres kirurgiske, musikalske præcision. The Guardian kvitterede med fem, flotte stjerner og skrev:

"The Northern Irish bloggers-turned-DJs-turned-producers kick over the dinner-party table with an album that matches the scope and ambition of 90s dance artists.”

Bicep har gentagne gange samarbejdet med navne som Hammer og den banebrydende britiske duo, Simian Mobile Disco. I 2017 skrev Bicep kontrakt med det mægtige pladeselskab Ninja Tune og udgav deres selvbetitlede debutalbum, der skubbede dem helt frem på den internationale, elektroniske scene.

Der er for alvor dømt decemberfest, når Bicep ankommer til København.


Fakta om koncerten
Bicep (GB)
Lørdag den 11. december, 2021 kl. 21.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 300kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 11. juni kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Bicep 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager