Gå til indhold
Billie Marten - pressebillede
Billie Marten - pressebillede

Pressemeddelelse -

Billie Marten farvelægger sine følelser med sin fængslende folksange

VEGA og Live Nation præsenterer
Billie Marten farvelægger sine følelser med fængslende folksange

Den 25. oktober 2025 lukker Billie Marten Lille VEGA ind i sit mange nuanceret folk-univers.


Billie Marten har siden udgivelsen af sit debutalbum, Writings Of Blue And Yellow (2016), opbygget en solid fanskare med sin karakteristiske, luftige vokal og fængslende folkguitar. Med sine allerførste udgivelser gjorde hun sig bemærket hos kritikere og blev udnævnt til en del af BBC Sound of 2016, der tipper det kommende års nye stjerner.

I sit musikalske virke har hun gennem de seneste år udvidet sit genremæssige repertoire og eksperimenteret med sangenes instrumentering. Det har resulteret i en perlerække af velmodtagede singler og album de sidste ni år.

Senest har Billie Marten udgivet sit fjerde album, Drop Cherries (2023), der maler 13 musikalske billeder af kærlighed. Albummet har rod i naturens uforudsigelighed og kaos, og Marten beskriver kærligheden som blodrøde kirsebær smurt ud på et cremefarvet tæppe:

“Dropping cherries is such a strong, visceral image that I tried to channel throughout recording in Somerset and Wales, to capture the vibrancy, unpredictability, and occasional chaos one experiences within a relationship. Imagine stamping blood-red cherries onto a clean, cream carpet and tell me that’s not how love feels.”

Albummet fik bragende anmeldelser fra blandt andet den britiske avis The Independent, der belønnede udgivelsen med fem ud af fem stjerner. Marten får særligt ros af anmelderne for sine tekster og sin evne til at beskrive intime følelser gennem sit farverige sprog i en naturalistisk folk-indpakning. Resultatet er et ømt album, der rammer lytteren lige i hjertet.

Fakta om koncerten:
Billie Marten (UK)
Lørdag den 25. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 21. marts kl. 11.00 via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.

Læs mere om og køb billet til koncerten med Billie Marten

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt