Gå til indhold
Bobby Oroza
Bobby Oroza

Pressemeddelelse -

Bobby Oroza maler VEGA i soulfuld melankoli

VEGA præsenterer
Bobby Oroza maler VEGA i soulfuld melankoli

Den finske musiker Bobby Oroza spiller soulfulde kærlighedsballader, der længselsfuldt hyler mod månen i de lyse nætter. Den 28. september kan du opleve ham i Lille VEGA.


Efter at have optrådt i flere grupper på den finske musikscene, besluttede sangskriver Bobby Oroza sig for at træde ind i rampelyset med sin særegne stil, der kombinerer finsk romantik med retro-inficeret soul og rock.

Sidste år udgiv han sit andet studiealbum, Get On The Otherside, som er blevet rost til skyerne af bl.a. musiksitet West Coast Soul, der skrev:

“With this record, Oroza releases one of the most beautiful soul albums of the year with a clear message that never gets old: all you really need is love.”

Musikalsk har han på Get On The Otherside finpudset den formel, lyttere blev introduceret til på det første album. Men lyrisk er sangene modigt forankret i livets mere komplicerede, allestedsnærværende indre virvar: Selvransagelse, at komme overens med sig selv og verden, og hvor meget magt du egentlig har over dit eget liv, er blot et lille udsnit af de dybsindige betragtninger Oroza dissekerer gennem sangene.

Bobby Orozas debutsingle "This Love" fra 2016 blev samplet af rapperen Earl Sweatshirt på hans nummer "Hat Trick", som rettede blikket fra fans og anmeldere mod den fremadstormende musiker lang tid før debutalbummet med samme titel blev udgivet i 2019.

Han kom i en tidlig alder i kontakt med jazz og blues, men også Motown-hits, gospel og doo-wop grupper som The Drifters og The Clovers samt nord- og sydamerikanske folk og nuyoricansk salsa.

Fakta om koncerten:
Bobby Oroza (FI)
Torsdag 28. september 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Bobby Oroza.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager