Gå til indhold
Brothers Moving
Brothers Moving

Pressemeddelelse -

Brothers Moving groover sig gennem VEGA

VEGA præsenterer
Brothers Moving groover sig gennem VEGA
Lørdag den 27. februar får Brothers Moving Lille VEGA til at svinge med deres blanding af blues, rock og funk bragt direkte fra gaderne i New York.

Danske Brothers Moving har fra gaderne i New York spillet sig til en international karriere. Bandet har som gademusikanter formået at tiltrække sig stor opmærksomhed og millioner af visninger på YouTube gennem deres medrivende blanding af blues, rock og funk. Gadens energi er tydelig i bandets shows, som fokuserer på mobilitet, energi, simplicitet og opfindsomhed. Medlemmerne samler blot deres instrumenter op og lader resten komme af sig selv.

Kvartetten debuterede med et selvbetitlet album i 2012, og i 2018 kom opfølgeren Autonomy, hvorfra singlen ”Can’t Deny” har været et hit. Og der er mere musik på vej.

Brothers Moving blevet kaldt et social medie-fænomen, og i 2017 alene blev videoer af deres live-optrædener set mere end 100 millioner gange på YouTube og Facebook. De har fans i et utal af lande, heriblandt USA, England, Brasilien, Australien og i særdeleshed Rusland, hvor de er blevet interviewet af Russian Rolling Stone Magazine og har optrådt på nationalt tv, radio og store festivaler.

Fakta om koncerten:
Brothers Moving (DK)
Lørdag den 27. februar, 2021 kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
165 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Brothers Moving.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark