Pressemeddelelse -
Californiske Local Natives klar til Store VEGA
VEGA & Beatbox Concerts
præsenterer
Californiske Local Natives klar til
Store VEGA
Indierock-bandet følger op på deres anmelderroste,
udsolgte koncert i Lille VEGA sidste vinter med koncerten mandag den 4. november.
Denne gang står de på scenen i Store VEGA med de melodiske numre fra dette års
album Hummingbird.
Det både populære og anmelderroste indierock-band Local Natives fra Californien er nu klar til et gensyn med deres danske publikum, når de mandag den 4. november indtager scenen i Store VEGA med selskab fra prisvindende australske Cloud Control.
Udsolgt succeskoncert i
Lille VEGA
Sidst, Local Natives besøgte
København, var i februar, hvor de spillede en komplet udsolgt koncert i Lille
VEGA. Optrædenen blev belønnet af Soundvenue med fem stjerner, og
musikmagasinet skrev: “Los Angeles-kvartetten [fik]
skabt en koncert, der rev originalskæringerne ud af albumformatets konforme
riller og gav den folkede lyd et nyt og mere løssluppent liv. Det er en
koncerts fornemmeste opgave, og den opgave mestrede Local Natives til fulde.”
Der er mulighed for endnu en flot Local Natives-koncert mandag den 4. november
– både for dem, der vil genopleve bandet live og dem, der oplever dem live for
første gang.
På tour med Hummingbird
Local Natives skabte allerede stor opmærksomhed omkring sig i 2009, hvor de
debuterede med albummet Gorilla Manor,
der bl.a. scorede 8,4 ud af 10 og blev kåret som “Best New Music” hos toneangivende
amerikanske Pitchfork. Her hittede især singlen ”Airplanes” stort.
I begyndelsen af 2013 udkom opfølgeren Hummingbird, der blev til i samarbejde med The Nationals Aaron Dessner og blev vel modtaget i internationale og danske musikmedier, hvor bl.a. Gaffa gav fire stjerner.
Local Natives har sans for vellydende vokalharmonier og fængende indierock-melodier med folk-inspiration. Deres nyeste single ”Ceilings” viser desuden en drømmende side af bandet.
Hypet support
Det australske indiepop-band Cloud Control
kan opleves som support for Local Natives. Cloud Control har vundet den
austalske pendant til P3 Guld for debutalbummet Bliss Release (2011), foran bl.a. Tame Impala. Cloud Control har
sans for psykedelisk pop, skæve rytmer og vokalharmonier og har tidligere varmet
op for Arcade Fire og The Temper Trap.
Australierne udsendte dette efterår deres andet album, Dream Cave. Man kan få en forsmag på albummet med singlen ”Dojo Rising”.
Fakta om koncerten
Local Natives
(US) + support: Cloud Control (AUS)
Mandag den 4. november
2013 kl. 20.00
Store VEGA,
Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 220 kr. + gebyr
Billetter købes
via VEGAs hjemmeside, Billetlugen.dk samt Fona-butikker.
Læs mere og køb billet til koncerten med Local Natives.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.